HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

J. S V A N E - M I K K E L S E N sig mod politiassistenten, og mener selv, at mængdens trusler om og indbyrdes opfordringer til at »klynge den Politiknægt op paa en Lygtepæl ligesom Pariserne havde gjort« var blevet efterkommet, hvis der havde været en strikke ved hånden.62 Den slags direkte hentydninger til død og revolution synes at have været meget sjældne, men Søllers udsagn er trods sin sene nedfældelse nok så overbevisende som det meget malende, hyppigt anvendte citat fra Fædrelandet: »dersom Folket nogensinde under en alvorlig Be­ vægelse først beslutter sig til ikke at taale Stokkeprygl, da vil det ikke slaae Politiet, men slaae det ihjel«. Det er nemlig revet ud af en noget mere fredsommelig sammen­ hæng, et indlæg fra »En kjøbenhavnsk Borger«, der havde læst om affæren i Bredgade med levende uvilje og mente, at noget burde gøres. Ligefrem handling turde man vel ikke vente fra officiel side i denne sag, så »hvorfor da ikke gjøre, hvad vi kunne - nemlig hjælpe os selv? Man troe ikke, at det er min Hensigt at opfordre Folk til, efter Ordsproget: Lige for Lige, at banke Politiet igjen. Skjønt jeg erkjender, at Fristelsen hertil vistnok stundom kan være stor - saa kan jeg dog ikke tilraade denne Fremgangsmaade, dels fordi den i Formen er ulovlig, dels fordi jeg troer, at Stemningen mod Politiet er saadan, at dersom Folket nogensinde . . . . osv.«. Nej, der fandtes en anden, både lærerig og effektiv måde at be­ handle en brutal politimand på, nemlig at udelukke ham fra sin omgangskreds og behandle ham både offentligt og privat med en sådan kulde, at det netop var nok til at støde ham uden at for­ nærme ham, »med eet Ord, i alle Forhold at begegne ham som dem, med hvilke han selv frivillig classificerer sig«.03 Om der virkelig var tale om et læserbrev, eller om det var bla­ dets egne meninger, der kom til udtryk i en hyppigt anvendt pole­ misk form, er i denne forbindelse mindre væsentligt. Kampagnen virkede, for så vidt som den fremkaldte en reaktion.

82