HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

K Ø B E N H A V N S P O L I T I havde overtaget fra sin Forgænger. Som Politichef fortsatte han kun, hvad Kierulff havde begyndt«.50 Det er igen en sandhed med modifikationer. I en tid, da den politiske strøm gik ham imod, kom han til at stå som en meget markant skikkelse, hvis ry ikke stod tilbage for forgængerens - på godt og ondt. II. Ved tronskiftet 1848. »Da det efter Lægernes Erklæring Dags Formiddag kunde be­ frygtes at Kongen ikkun havde en kort Tid tilbage at leve i, beor­ dredes hele Politiet at samles paa Politikammeret«. Således antydes stemningen i København kort, men ganske rammende i en politi­ rapport fra torsdag den 20. januar 1848. ’' Det gærede i byen under Christian 8.s sygdom i januar måned. Længe havde kampen for en fri forfatning varet, og alle anede, at kongens mulige død og kronprinsens tronbestigelse ville bringe nye tider. I statsrådet var gehejmestatsminister P. C. Stemann af den bestemte opfattelse, at man burde udvise fasthed og om fornødent holde gemytterne i ave ved politiets og måske også ved militærets hjælp, men blandt ministrene sejrede dog en mere beroligende og forsonende holdning.52 For man måske lidt forsigtigere frem fra myndighedernes side, end traditionen bød, så sørgede man dog for, så vidt muligt at have situationen under kontrol hele tiden. Kong Christian 8. døde den 20. januar om aftenen, og i den uge, der fulgte, var politiet i uafbrudt aktivitet for at opdage og neddæmpe revolutionære ten­ denser i befolkningen. For at forebygge uroligheder patruljeredes der næsten uophørligt ved Amalienborg, Christiansborg og i Vim- melskaftet ved »Jomfru Rasmussens«, den senere grevinde af Dan­ ners, bolig, og samtidig forstærkedes hovedvagten ved politidirek­ tørens bopæl i Gothersgade.53 Ved to af disse dages begivenheder mødte politiet særlig talstærkt

77