HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

K Ø B E N H A V N S P O L I T I karriere aldrig synes at have manglet samfundssind i sit arbejde. Han gjorde en dygtig indsats i talrige bestyrelser, direktioner og kommissioner, og i sin egenskab af politidirektør handlede han ofte overlegent og velovervejet i sager, der var af stor betydning i landets almindelig politik. I Kierulff havde den liberale bevægelse fået en værdig modstander, men at det skulle gøre ham populær i samtidens fremskridtsvenlige kredse eller i en politisk frisindet efter­ tid, er naturligvis heller ikke at forvente. Kierulff blev selv meget hurtigt klar over de vanskeligheder og ubehageligheder, der var forbundet med politidirektørembedet. Allerede efter knap to års tjeneste anmodede han om snarest mu­ ligt at måtte trække sig tilbage og i stedet genindtræde i sin tid­ ligere stilling som assessor i højesteret ved først givne lejlighed. Han fandt stillingen som politidirektør uudholdelig i længden, idet den forudsatte »Opoffrelse af Roe og Tilfredshed, Afstaaelse af enhver huuslig og selskabelig Glæde«, fordi »den Mand, som Politie Bestyrelsen er anfortroet, er voldgivet for de ublideste og meest vrange Domme, der absolut, tidlig eller sildig, maae nedbryde hans Rygte, og hans Medborgeres fordeelagtige Omdømme om ham«. Det var et utaknemmeligt hverv, fordi politidirektøren altid bedømtes efter resultatet af sine handlinger uden hensyn til den omtanke, der kunne ligge bag, og selv i heldigste fald var upopu­ lariteten uundgåelig, da påskønnelsen for tilvejebringelse af ro og sikkerhed i det lange løb glemtes og veg for smålig kritik af den mindste uorden. Dette ødelagde velviljen hos befolkningen, uden hvilken politiets virksomhed under større begivenheder blev lam­ met. »Den Mand som indtræder i Politie Bestyrelsen maae altsaa regne paa at han giør sig til et Offer for det Offentlige«. Embedets gage kunne efter Kierulffs mening slet ikke kompensere ubehage­ lighederne, og selv om han gerne ville gøre sit yderste i det offent­ liges tjeneste, turde han nok anmode om sin afsked nu, da Køben­

73