HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

K Ø B E N H A V N S P O L I T I endnu var levende. Da han var til Frederik 6.s bisættelse i Ros­ kilde Domkirke i januar 1840, overvejede man således at lægge ruten for hans tilbagerejse til København om af samme grund. Kongens kabinetssekretær, J. G. Adler, der ved denne som ved andre lejligheder korresponderede ivrigt med politidirektør Bræ­ strup, var dog trods sin omsorg for kongens person ikke i tvivl om udfaldet af en eventuel gennemført demonstration, idet han til­ freds refererede et replikskifte med kongen for Bræstrup: »Hvad ville D[eres] Mfajestæt] vel sige, naar et Partie trængte sig til Karetdøren og raabte ind til Dem om at give den norske C[onsti- tution]? - Jeg vilde sige ’Constitutioner gives ikke paa Gaden’ . - Fort bien«.26 Politiets interessesfære strakte sig langt ind i enhver liberal ma­ nifestation, lige fra sange, småskrifter og dagspressen2' over demon­ strationsoptog og offentlige møder til det mere eller mindre ge­ dulgte foreningsliv. Man får indtryk af, at det havde meddelere overalt. Det var med efter Orla Lehmanns berømte Falster-tale i 184 1, også bag kulisserne, og det havde en årvågen rapportør ved samtlige de forelæsninger over »Danmarks Historie i den nyeste Tid«, som D. G. Monrad holdt i København i vinteren 1844; refe" raterne er temmelig grundige og forsømmer heller ikke at oplyse om tilhørernes antal og deres reaktion og om eventuelle kendte personers tilstedeværelse.28 Hvor mange og hvor trofaste disse politispioner var, lader sig ikke afgøre, både det samlede antal og den enkeltes stabilitet har utvivlsomt varieret en del, men de talrige mødereferater fra for­ skellige foreninger i politiets arkiver tyder på, at dækningen var ganske effektiv.29 Meddelernes identitet var naturligvis kun kendt af meget få, mange rapporter er således anonyme, men politiet havde ganske givet forbindelser i alle kredse; en af politiets bedste kilder fra 1840, ikke mindst om studenterforhold, synes således at

6 9