HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

K Ø B E N H A V N S P O L I T I med føje rettes indvendinger mod dets stærkt engagerede, men ensidige og undertiden endog upålidelige meddelelser, og kunne man først hænge avisen ud som dårligt orienteret, var det straks lettere at skabe mistillid til den. Men selv om de konservative blade tog afstand fra alle de »dristige Paastande« og »storartede Decla- mationsnummere«, der jo kun var oppositionens »Mading, hvor- paa de Lettroende skulle fanges«, så tog de som sagt undertiden også alvorligt stilling til de opkastede problemer og var ofte ikke uvillige til at indrømme det gældende systems brist, men altid pas­ sivt og forsigtigt, for man ved som bekendt, hvad man har . . . . Denne indstilling vedkendte Dagen sig åbent, men hævdede alligevel at se absolut realistisk på eventuelle mangler uden at ville holde på det bestående for dettes egen skyld.22 Men forsikringerne endte ofte i begrebsforvirring med et forsvar for de hæderlige em- bedsmænd, som om det kunne redde administrative svagheder, og mundede ud i, at det jo altid var lettere at påvise alle disse brist end at foreslå forbedringer. Sådanne forslag fremkom meget, me­ get sjældent fra konservativ side, men det skortede ikke på op­ fordringer til oppositionen om at stille et alternativ til det, man kritiserede så stærkt, vel at mærke realisabelt, »uden at derved mangfoldige andre Forhold vilde forrykkes, Landet paaføres uhyre Udgifter, og Ulemper og Onder opstaae, som langt vilde overveie dem, hvorover man troer nu at søge Grund til at beklage sig«.23 Et principielt væsentligt, men relativt ret beskedent mål nåedes, da politidirektøren ved oprettelsen af kriminal- og politiretten i København i 1845 mistede det meste af sin dømmende myndighed. Det var et stykke af vejen, men der var langt til enden. Oppositionen hedeste ønsker gjaldt i virkeligheden ikke blot en omordning af politiet, men i videste forstand et nyt politi, nye mænd, der ikke var belastede af et tilhørsforhold til »den gamle skole«, men disse krav var dog endnu latente i årene før 1848.

67