HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

K Ø B E N H A V N S P O L I T I Uroen og de stadige sammenstød mellem befolkning og politi i København fortsatte i 184o’rne, for den største dels vedkommende med baggrund i den politiske gæring i byen. Når det for alvor kneb, tog myndighederne også militære reserver i anvendelse, som det f.eks. var tilfældet i januar 1842, da højesteret fældede dommen i sagen mod Orla Lehmann. Regeringen var forberedt på uroligheder, placerede politi og hu­ sarer flere steder i byen og holdt militær i beredskab ved Amalien­ borg, og forventningerne indfriedes også ved adskillige småtræf- ninger, som Fædrelandet naturligvis fandt kunne være undgået med et par alvorlige ord til mængden fra en besindig mand. »Men vort Politi har desværre kun eet Organ for sin Veltalenhed, nemlig de bekjendte Stokke, og da disse kun adressere sig til Følelsen, i Stedet for til Forstanden, er det saare begribeligt, at selv en rigelig Anvendelse af dem snarere fører til Trods og Modstand mod Øv­ righeden end til Lydighed og Orden«. Episoderne vurderes dog på højere sted så alvorligt, at politidirektøren dagen efter på gade­ hjørnerne lod opslå plakater med advarsel mod opløb. Fædrelandet fremhævede som det vigtigste i bekendtgørelsen, at politiet først måtte anvende magt efter opfordring til mængden om adskillelse; bladet havde tidligere ofte anklaget politiet for at hugge løs på folk i flæng og uden varsel, undertiden endog fra baghold.14 Måske gjorde plakaten sin virkning, for urolighederne stilnede hermed af i denne omgang, men rygterne om dem var nået uden for landets grænser, og undervejs var fjeren lige ved at blive til de berømte fem høns. I en tysk avis var historien næsten kommet op på revolutionsniveau, idet korrespondenten berettede om »ladte Kanoner og Kardætschladninger i Beredskab« udover de sædvan­ lige foranstaltninger mod uroligheder, men heldigvis havde politi­ direktørens advarsler og dårligt vejr overflødiggjort det hele, for »sikkrere gaaer Regeringen tilværks, saa længe den kan holde de

63