HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

J. S V A N E - M I K K E L S E N litibetjentens væsen, idet han jo ofte var en ganske anden, når man traf ham på gaden med stokken i funktion. Københavnerne mindedes ikke altid deres umiddelbare kontakt med politimagten for det godes skyld, og protester kom efterhånden mere og mere højlydt til udtryk, især gennem Fædrelandet, der op gennem 1840’rne befæstede sit tidligt vundne ry som landets første egent­ lige oppositionsavis, bl.a. ved omhyggeligt og kritisk at følge poli­ tiets virksomhed. Efter Christian 8.s tronbestigelse håbede alle liberale kræfter på større politisk frihed, og mens Dagen efter en mindre demonstra­ tion i København beklagede politiets tilbageholdenhed, bemærkede Fædrelandet med glæde og anerkendelse øvrighedens moderate op­ træden og henviste til de humane metoder, der med held anvend­ tes af politiet i både Frankrig og England, hvor et voldeligt indgreb i folkets forsamlingsfrihed var så sjældent, at det formelig vakte skandale, når det hændte. Og var man i England nødt til at skride ind, skete det »ikke med Knipler . . . . men med Oplæsning af Op- rørsacten, der da ogsaa kun sjelden forfeiler sin mægtige Virkning«. Bladet håbede at kunne bestyrke »Politiet i Erkjendelsen af det Nedværdigende og Ærekrænkende i Stokkens Anvendelse, og Pu­ blicum i den Selvfølelse, der gjør Brugen af et saadant Middel baade unødvendig og umulig«.11 Det viste sig dog, at en mildere kurs lod vente på sig. Allerede en måned efter splittede politiet en fredelig hyldestdemonstration med stokkeprygl, så Fædrelandet med dyb beklagelse måtte til­ bagekalde sin ros.12 Fremskridtsvennerne fik aldrig lejlighed til i længere tid at glæde sig over en gryende humanitet i politiets virk­ somhed, der som regel snarere skyldtes tilfældigheder og ineffek­ tivitet end ligefrem velvilje. Utilstrækkeligt mandskab gjorde det ofte nødvendigt for politiet at »forholde sig ganske passivt og lade det komme an paa Tilfældet, hvad Udfaldet vil blive«.13

62