HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

J. S V A N E - M I K K E L S E N tjent viste sin duelighed på eksercerskolen og derved på normal vis avancerede til officer fremfor »at gjøre sig til Martyr for en Standmæssigheds Strid«.0 Men den sociale status lod sig vanskeligt forbedre, så længe en stilling som politibetjent var så dårligt aflagt, både p.g.a. pengenes direkte indvirkning på standsmæssigheden og som følge af de tid­ ligere berørte vanskeligheder ved at skaffe velkvalificeret mand­ skab, der formåede at forlene politibetjentstillingen med en vis anerkendelse. Og hvert år ved nytårstide fik respekten sig et nyt knæk, når betjenten gik ud på den hævdvundne nytårsgratulation i sit distrikt i den berettigede formodning, at der ville falde en drikkeskilling af. Han var ikke ene om det, men fulgtes i denne skik af brandfolk, nat- og tårnvægtere, skraldemænd og andre kommunalt ansatte, der i dette forsøg på at supplere en sparsom indkomst undertiden trak tyende og håndværkssvende og -drenge med sig i deres køl­ vand. Det kunne give en ganske betragtelig ekstraindkomst, især når man som vægterne benyttede enhver hel- eller halvhellig mær­ kedag til at gratulere, så denne brandskatning var naturligvis ikke særlig populær blandt borgerne. Skikken var gammel, og ikke me­ get yngre var det første forsøg på at få den afskaffet, men det skulle tage sin tid, før det lykkedes. Dagspressen var stort set enig om at fordømme systemet, ganske vist med forskellig intensitet og naturligvis med de liberale aviser som de ivrigste, men kort før det konservative Dagen gik ind i 1843, beklagede også det sig over »den fordærvelige og høist upas­ sende Nytaars-Gratulation«, som mod forventning syntes at være blusset op med mere end fornyet kraft, efter at pressens skriverier igennem en årrække havde fået lagt en dæmper på »denne over­ drevne Høflighed«. Både gamle og nye gratulanter syntes at skyde op af jorden som paddehatte.10

60