HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

K Ø B E N H A V N S P O L I T I

sen i 1840’rne, »følte Politiet s i g

forpligtet til at slaa løs paa

Mængden«.8 Forholdet mellem politimagt og borger var så nært, at det i høj grad kom an på omstændigheder af lokal og personlig natur, om man betragtede betjenten som et skikkeligt og forholdsvis uskade­ ligt individ eller som en brøsig og brutal person. Men at forholdene var langt fra det ønskelige, og at politiets fysiske magt var det væ­ sentligste, måske endda det eneste grundlag for folks agtelse og respekt, er dog hævet over enhver tvivl. Det er også rigtigt, at po­ litiet efter bedste evne var særdeles påpasseligt over for de svageste spor af revolutionære bevægelser op gennem 1840’rne og under­ tiden greb meget hårdhændet ind, men som udøvende organ for det bestående samfund kan politivæsenet jo kun fungere som sam­ fundsbevarende institution. Hvorledes datidens politibetjent placeredes i det almindelige om­ dømme, og hvor forbitret en kamp han undertiden førte for at vin­ de højere social anseelse, fremgår af en brevveksling fra 1848 i an­ ledning af, at en tidligere betjent, der nu var i hæren, søgte for­ fremmelse til officer. Såvel betjenten i sin ansøgning som politidirek­ tør Bræstrup i sin anbefalingsskrivelse anførte mange gode grunde til betjentens fordel, men de blev ikke accepteret af krigsminister Tscherning, der konkluderede, at »der ligger . . . . noget i Politie- betjentenes blandede Optræden, snart i deres virkelige Skikkelse, snart skjult for at kaste sig paa deres Bytte, som atter giver den mindre gunstige Anskuelse om dem en virkelig Betydning. Det er ikke ganske ugrundet naar man antager, at Forretningernes Be­ skaffenhed lidt efter lidt kan udøve en vis Indvirkning paa Carac- teren«. Tscherning forsikrede, at han til fulde indså, hvor vigtigt det var at skaffe politiets betjente den øgede anseelse, de i så høj grad trængte til, men de vigtigste skridt i denne retning måtte komme fra politiet selv, og det var sikkert nok sa godt, om en be­

5 9