HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

K Ø B E N H A V N S P O L I T I hals eller maske i en beværtning, der holdt nattesæde med væg­ terens stiltiende billigelse. Forordningen af 1793 forbød vægterne at forsamle sig ved enden af gaderne for at holde snak og samtale med hinanden, men det var måske netop det bedste middel til at holde øjnene åbne, for den hårde og dårligt lønnede vægterstilling var som regel kun en bibeskæftigelse for en arbejder eller hånd­ værker, der også havde sin daglige dont at passe, og derfor nok kunne føle trætheden friste til en lur om natten. Hver nat sendtes patruljevægtere og opsigtsbetjente ud på kon­ trolrunder, men da de altid gik ud næsten på faste klokkeslet, traf de naturligvis ikke mange sovende vægtere. Undertiden, men for sjældent, drog en ekstraordinær patrulje rundt, og det resulterede altid i et væld af rapporter om forskellige pligtforsømmelser, der imidlertid kun gav milde straffe, fordi alle erkendte vægterjobbets umulige karakter. Men systemet blev ikke ændret, og næste nat sov vægteren igen.6 Når tyverier florerede, blev betjente og vægtere upopulære på grund af deres ringe effektivitet, men de vandt dog endnu mindre agtelse ved deres periodevis ganske overvældende og effektfulde tjenesteiver og især den måde, hvorpå den kom til udtryk. Da det underordnede mandskab ikke rekrutteredes blandt de - på enhver måde - bedst udstyrede samfundslag, kunne det ofte knibe med at »begegne alle Folk med Beskedenhed og med Gode styre til Rette«, når der var anledning til at gribe ind.7 Vægterne var selv indirekte årsag til mindre gadeoptøjer, idet det i datidens København var en yndet spøg at drille lovens håndhæver, når han var faldet i søvn på sin post, ved at liste piben og stokken fra ham - morgenstjernen ansås for alt for farligt et våben til daglig brug og anvendtes faktisk kun ved morgenparaden - blæse i piben, knipse ham på næsen, sætte et lys i hans kabuds og råbe brand osv., men

57