HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

J. S V A N E - M I K K E L S E N

disposition. Ved voldsommere tumulter måtte politiet i reglen rekvirere militær hjælp.2 Tilmed var en meget stor del af politistyrken ukvalificeret til tjenesten, idet man hverken krævede forkundskaber eller sørgede for blot den spinkleste uddannelse af betjentene. »Ved min Ansæt­ telse blev der leveret mig et Politiskildt, uden andre Instruxer, end at Politimesteren paalagde mig at være en flink og paapasselig Mand«, skriver den københavnske opdagelsesbetjent, J. C. Søller, i sine erindringer om sin første ansættelse i en landjurisdiktion nær København i i84o’rne. Året efter opnåede han en stilling under Københavns politi, og intet tyder på, at vilkårene her har været stort anderledes.3 Grunden til, at politidirektøren måtte vælge sine betjente blandt dårligt kvalificerede ansøgere, skal søges i lønningerne, der ikke kunne lokke bedre egnede til. Da han i 1 771 efter mange nyansæt­ telser igen måtte afskedige 4. forhenværende tjenere på grund af en kabinetsordre om forbud mod ansættelse af nogen domestik eller tjener i offentligt embede, beklagede han det meget, fordi erfarings­ mæssigt ingen var bedre egnede til at være betjente end underoffi­ cerer og tjenere, eftersom de begge var »vant til at røgte Ærinder og til idelig Løben og Strippen for en ringe Løn«.4 I håb om en forbedring af standarden havde man reguleret gagerne i 1793- forordningen og åbnet mulighed for sportler og dusører,5 men man glemte siden at tilpasse dem ordentligt, så i 1 84o’rne var en betjents økonomiske forhold igen lidet tillokkende. Overvågeisen af orden og sikkerhed ved nattetide var betroet vægterkorpset, der var temmelig talstærkt i sammenligning med det egentlige politi uden dog derfor at kunne løse sin opgave. Vag­ terne var alt for lange, fra 7 til 12 timer alt efter årstiden, så væg­ terne kunne ofte findes sovende på en trappeopgang, i en kælder­

5 6