HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

E T R E G N S K A B F R A R O K O K O T I D E N og selv om det naturligvis ikke skyldtes Møller-affæren alene, fik de faktisk få år efter deres nye fine bankbygning ved siden af Børsen. Kan det have haft nogen virkning på landets økonomi i alminde­ lighed, at Møller således illegalt pumpede lige ved en kvart million rigsdaler ud i omsætningen? Næppe. Selv om han derved forøgede den cirkulerende seddelmasse med godt et par procent,23 så var det dog sedler, som var fremstillet med henblik på, at de skulle sættes i cirkulation. Kun tidspunktet og måden var unægtelig noget anderledes end planlagt. Men da en væsentlig del af seddel­ materialet alligevel var bestemt for statskassen, skadede det ikke alverden, at sedlerne først kom en tur gennem statslotteriets kasse. At lottoets trivsel gav øgede privatindtægter til chefen for landets finanser, skatmester, greve Heinrich Schimmelmann via hans lotto­ filial i Wandsbeck, og at lottoets øgede fortjenester skyldtes be- svigelser mod den Kurantbank, hvis direktion Schimmelmann var medlem af, er kun med til at øge hele affærens opretteagtige karakter. Man kan naturligvis ikke lade være med at spørge, hvordan det senere hen gik familien. Styrtede ulykken den for stedse ud i armod og elendighed? Nej, det gik helt anderledes end man skulle vente. Fire af de fem sønner, nemlig Jacob Thimeteus (der almindeligvis lod sig kalde Thimoteus), Carl Johannes (f. 1774, kun døbt Carl), Berthel Christian Ludvig (f. 1776) og Benjamin Mathias blev studenter fra Herlufsholm. Thimoteus blev examinatus juris og arbejdede derefter som skribent og oversætter. Han beskæftigede sig bl.a. med havekunst, naturvidenskab og musik. Carl Johannes blev cand. jur., erhvervede universitetets guldmedalje hele tre gange, nemlig henholdsvis for en juridisk, en filosofisk og en æstetisk afhandling, og fik i 1804 et drama, »Dannekvinderne« opført på Det konge­ lige Teater. Han blev protokolsekretær i Højesteret samt adjunkt

5 1

!

4