HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

S I G U R D J E N S E N i hvert fald den 4 . februar 1778,19 at Møller skulle til Munkholm. Men det, at man ønskede, at sagen overfor offentligheden skulle tage sig så ubetydelig ud som muligt, er naturligvis kommet Møller til gode. Dommen faldt først 9. maj 1778. Den 6. juli s. å. over­ førtes Møller fra Blåtårn, hvor han under restsagen havde siddet og haft det ret komfortabelt (banken betalte forplejningen, han havde sit eget sengetøj med osv.) til Stokhuset, og her sad han og havde det nogenlunde, idet Slavekassen betalte lidt ekstraforplej- ning for ham, indtil han den 4 . september 178 1 overførtes til K a ­ stellet. Der arbejdede han den følgende vinter, og så slap man ham ud (20. april 1782 ).20 Det skete efter hustruens forbøn, og det blev forbudt ham at opholde sig i København uden kongens særlige tilladelse.21 Hans kone blev ganske ordentligt behandlet. Banken gav hende en lille understøttelse, og indtil gården i Reverentsgaden i juni 1779 blev solgt af banken, der havde overtaget den for en del af sit krav, fik hun lov at bo der. Familiens indbo og effekter var naturligvis også hjemfaldet, men Kongelig Majestæt lod hende allernådigst beholde en hel del ganske værdifulde ting, deriblandt også en mængde bøger. Man må håbe, at nød og trang ikke har tvunget hende til at realisere dem, således at Rasmus Møller i al fald havde lidt at læse i, da han blev sluppet ud af fæstningen. At slægt og venner ikke slog hånden af hende, ses af fadderlisten ved det sidste barns dåb. Fru Møller ventede sig nemlig, da man­ den blev fængslet, og dette barn blev døbt 22. januar 1778.22 For bankkommissarierne var sagen naturligvis en yderst pinlig affære, og de modtog da også et meget skarpt brev fra Guldberg, der spurgte, hvordan kontrollen dog kunne svigte så katastrofalt. De forsvarede sig imidlertid ganske bravt, nærmest lidt næsvist, og blandt undskyldningerne, de fremførte, var også de trange lokale­ forhold i banken, der efter deres mening vanskeliggjorde al kontrol,

5 0