HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

E T R E G N S K A B F R A R O K O K O T I D E N

Raadstue Archivarius Underfogeden............ En Raadstuetjener . , Byskriveren ..............

150 rd. 100 « 80 « 53 « 32 sk.15

Flere af disse embedsmænd og funktionærer havde dog store muligheder for ekstraindtægter, stadsbygmesteren som arkitekt, stadsphysicus som læge osv. Rådstuetjenerne fik udover deres løn 13 rd. 32 sk. årlig i uniformsgodtgørelse. Rasmus Møllers karl Brill havde ca. 60 rd. om året. Derudover synes Møller at have sørget for, at han var standsmæssigt klædt, og han har formentlig fået kosten hos familien Møller. Brill var gift, og hans kone tjente nu og da en skilling ved arbejde for Møllers. Husets tjenestepiger fik 12-14 rd. pr. år -f- kost, logi, vask etc. Ved bedømmelsen af alle tidens lønninger og honorarer må man tage i betragtning, at drikkepenge var en vigtig bestanddel i sy­ stemet. Drikkepenge spiller ofte en vigtig rolle i et fattigt samfund med en primitiv økonomi, men de hører hjemme i det dunkle ingenmandsland mellem honorar og bestikkelse, og det kan der­ for være svært at få et præcist indtryk af deres omfang og størrelse. Det får vi til en vis grad i Møllers regnskab, og man ser, hvorledes de optræder overalt. Arbejdsmanden, der læsser brænde af, får et par skilling ekstra, og den adjungerede kasserer i Kurantbanken får ved nytårstid en dusør på et halvt hundrede daler. Satserne er forskellige, systemet det samme. Lad os til eksempel se på, hvad Møller måtte punge ud med til nytårsgaver eller nytårsdrikkepenge den 1. januar 1768, da han endnu kun var adjungeret kasserer og ikke havde de store forplig­ telser, han senere fik. Beløbene var sådan set ikke store, fra 24 skilling til godt et par daler, men der var temmelig mange, der skulle have, nemlig karlen, pigerne, barbersvenden, parvkmager-

4 1