HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

S I G U R D J E N S E N A f regnskabet ser vi, hvordan alle mulige mennesker, med nær­ mere eller fjernere tilknytning til hans husstand, lånte småbeløb af ham (ammen, den franske informator, skomageren og adskillige andre ). Som funktionær i banken var han bekendt for sin flid og akku­ ratesse. Det blev senere sagt om ham, at han var at finde på sit kontor både nat og dag.9 Et bevis for, hvor estimeret han var, fik han i 1773, ved hans datter Sophia Charlottes dåb,10 da lod en af bankens direktører, baron (senere greve) Heinrich Carl v. Schimmelmann sig indskrive som fadder sammen med geheimerådinde Elisabeth Sophie Des­ mercières, gift med en anden af bankens direktører Jean Henri Des­ mercières. De øvrige faddere passer smukt ind i billedet (3 konfe- rentsråder og en oberstinde). Selv om Møller ellers sørgede for at få statussymbolerne bragt i orden, var der dog et, det trak ud med: at få eget hus. Efter at have boet til leje kortere tid forskellige steder (Hummergade, Kon­ gens Nytorv og Ved Stranden),11 flyttede man i oktober 1770 12 hen i en ejendom på Gammelstrand (nr. 19 ), der ejedes af kgl. agent, tapetfabrikant Abraham Moses Henriques, og her blev man boende til efteråret 1775. Først da fik man eget hus.13 På auktion efter brygger Jørgen Møllers enke købte Rasmus Møller gården matr. nr. 3 13 i Øster kvarter, beliggende i Reverentsgaden, også kaldet Laksegade. Huset lå, hvor nu Landmandsbankens ejendom mod Laksegade ligger. Gården, hvis forhus var bygget med grundmur til gaden og bindingsværk til gården, bestod af 7 fag og var i 3 etager. Taget var »gebrokken«, og der var frontispice over 3 fag. Der var en 5-fags kælderlejlighed og en 2-fags brolagt port. Kælderen var lejet ud. Familien Møller beboede resten. Man kom op i herskabslej­ ligheden ad en såkaldt »italiensk« trappe (d.v.s. en ligeløbstrappe 36