HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

E T R E G N S K A B F R A R O K O K O T I D E N

gange af Den danske Mercurius, 3 årgange af Den patriotiske T il­ skuer samt 2 bind af Spectator. Alt i alt ejede Rasmus Møller flere hundrede bind. V i har uden for al tvivl for os en kultiveret læser og en energisk bogsamler. Af fremmede sprog har han vovet sig ud i tysk og fransk, men næppe i latin. A f regnskabet fremgår, at han købte tyske aviser, og i biblioteket var der en del kort og tegninger.7 Men Rasmus Møller var ikke alene interesseret i sin egen ånde­ lige vækst, også børnene skulle - så tidligt som muligt - indføres i bøgernes verden og lære almindelig dannelse. I 1770 engageredes ifølge regnskabet en informator til den 4-årige Jacob,8 husets æld­ ste søn, og et par år efter dukker en fransk informator op i regn­ skaberne. Denne omtales nu og da som franskmanden og har altså åbenbart været indfødt franskmand. Som Møller var en god fader, var han også en god søn. Sam­ men med broderen Johan understøttede han sin moder med rundelige beløb, der er bogført dels som gaver, dels som lån. Hans hustru synes heller ikke at have haft grund til at klage over mang­ lende rundhåndethed hos ægtemanden, og broderen Johan, der efterhånden avancerede til at blive næstkommanderende i ban­ kens kasseafdeling, stod Rasmus Møllers meget nær. Han var ungkarl og boede hos dem, og regnskabet viser nært økonomisk forhold mellem de to brødre, af hvilke den mere velhavende Ras­ mus som nævnt var den, der lagde ud ved enhver lejlighed. Møller synes også at have været en venlig husbond overfor sit tyende. At han gav folkene en ekstraskilling til påske, pinse og jul, siger mindre. Her har han vel blot fulgt tidens skik. Men det var i al fald pænt af ham, at han den 24. januar 1774 Sav tjene­ stepigerne teaterbilletter og tilmed penge med til at købe kager for hos »Backelsekonen«.

3 5

3*

Made with