HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

E T R E G N S K A B F R A R O K O K O T I D E N det samme og resten en måned efter, når alt befandtes i god orden, og Møller nøjedes efterhånden ikke med 12 rd. i jordemoder- honorar, men lagde et par daler til. Han ville naturligvis sikre sig den bedst mulige service fra jorde- moderens side, ligesom han havde sikret sig den bedst mulige læge­ hjælp i sygdomstilfælde; for familiens huslæge var selveste over- medikus Jensenius6 fra Det kongelige Frederiks Hospital, og det var naturligvis ingen billig spøg. Det første par år betalte Møller 15 rd. årligt til huslægen, derefter steg honoraret til 20 rd. pr. år. Men tilbage til barselstuen i juli 1769. Vi ved fra Holberg, at en barselstue krævede kaffe, masser af kaffe. I Rasmus Møllers regnskabsbog ser vi, at det er rigtigt, men at der også skulle te til, og når damerne kom på barselvisit, skulle de naturligvis drikke af fine kopper. Møllers var kommet højt på strå. Statussymbolerne måtte være i orden. Altså ilede Møller i byen den 14. juli - der var gået en uges tid efter fødslen, og barnet var blevet døbt den 12., så nu var invasionen der snart - og købte »6 par med Tusk malede Caffe-kopper å 26 sk.« og »6 par do. Thee-kopper å 1 mk.« Men enten har det ikke været nok, eller madammerne har været så ivrigt optaget af at sladre, at de har tabt kopperne på gulvet, i hvert fald måtte der allerede den 27. juli købes »4 par store Caffe- Copper å 2 mk. 6 sk.« og »6 par ditto smaae å 1 mk. 4 sk.« Året før var fruen også nedkommet (da var begivenheden sket i juni måned), og da var der også foretaget en del anskaffelser i den anledning, bl.a. havde man købt »4 stk. Durgbrockene Confect Tallerkener . . . . 1 rd. 32 sk.« samt en terrin, og da en ny glædelig begivenhed indtraf i 1770, traditionen tro midt på sommeren, køb­ tes diverse uspecificeret porcelæn til i alt 5 rd. At de forskellige barsler også ledsagedes af anskaffelser af lærred, »lister« (til svøb) o.lign., siger sig selv. Livet var dog ikke lutter barselstue for hr. og fru Møller, Når

33

3

Made with