HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

S I G U R D J E N S E N

idet han skrev bogstaverne I. N. J. (d.v.s. in nomine Jesu), og der­ efter tog han fat med spids og sirlig skrift. Inden vi går videre, vil vi hilse på familien Møller. Husfaderen er i begyndelsen af go’rne. Hans fader havde været rebslager, men selv er han på vej op til en noget højere position på den sociale rangstige. Han havde i 1768 været gift i knap 4 år med Christiane Cathrine Susanne Weise,3 og de har et par børn. Da Møller påbegyndte sin regnskabsbog, var der kort forinden sket en vigtig ændring i hans forhold. Siden 18. januar 1760 hav­ de han været ansat i Kurantbanken, Danmarks daværende seddel­ bank og landets eneste bank. Først havde han været »udgiver«, d.v.s. ekspedient, men i løbet af et par år avancerede han til fuld­ mægtig hos bankens kasserer Isaac Preye (undertiden stavet Praye). Da denne blev svagelig, kom Møller til at udføre hans funktioner, og i 1767 blev hans status ændret derhen, at han blev »adjungeret« kassereren, hvilket i praksis ville sige, at han var kassererens højre hånd, stedfortræder og designerede efterfølger. Det medførte blandt meget andet, at han fik en væsentlig højere løn end før. I året 1768 var hans årsløn 300 rigsdaler, hvad der var præcis dobbelt så meget, som den næsthøjest gagerede af de øvrige funktionærer i bankens kasseafdeling fik. Hertil kom en »douceur« på 50 rd., og også denne dusør lå over, hvad der betaltes de andre funktionærer i afdelingen. Disse 350 rigsdaler var ikke Møllers eneste indtægt. Han havde renteindtægter af en pæn lille formue, og der anføres en del ind­ tægtsposter, der kun forklares med et mærke, f.eks. L.I.B . Helheds­ indtrykket forplumres imidlertid af, at Møller lader nogle trans­ aktioner med formuegenstande (panteobligationer) indgå i både indtægts- og udgiftsregnskabet. Desuden er forskellige økonomiske mellemværender med broderen på en noget forvirrende måde ble­ vet draget ind i regnskabet. Broderen hed Johan Møller og var

30