HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

E T R E G N S K A B F R A R O K O K O T I D E N

A F S IG U R D J E N S E N

En af de bedste kilder, kulturhistorikeren kan finde, er et regnskab, f.eks. et ganske almindeligt husholdningsregnskab for en ganske almindelig familie fra en fjern tid. Men dem finder man ikke mange af. Hvis man endelig finder et, er der næsten altid noget ualmindeligt ved det. Det er derfor, det er blevet bevaret. Man må være glad, når man finder et, der bare nærmer sig det almindelige. Det regnskab, som er udgangspunktet for nærværende artikel,1 synes ved første øjekast at være et ganske almindeligt regnskab for en velstillet københavnsk borgerfamilie. Det viser os en højere­ stående funktionærs indtægter og udgifter. Men ved nærmere undersøgelse viser det sig imidlertid, at familiens forhold ikke var så helt almindelige endda.2 Vi vil imidlertid her bruge regnskabet til i et vist omfang at fortælle lidt om tidens lønninger og priser, en smule kulturhistorie kan det også berette, og for helt at forstå sammenhængen må vi sætte os ind i forholdene omkring det.

i. IDYL Den i. januar 1768 begyndte Rasmus Berthelsen Møller på et nyt privatregnskab. Han havde til formålet anskaffet sig en bog med blanke blade i lommebogsformat. Papiret er ret tarveligt og bogens udstyr prunkløst. Efter tidens skik indledte han i Jesu navn,

29