HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

K N U D L I E B G O T T O G R O B E R T E G E V A N G siges at have købt vand til samme, som endnu ikke er indlagt«, eller med andre ord, at pumpen i gården endnu ikke var installeret. Hans Povelsens nyopførte forhus var altså et såkaldt »ildebrands- hus«, af hvilke der byggedes adskillige hundreder i tiåret efter bran­ den. Lidet prangende var disse huse, men harmoniske og velpro­ portionerede. Alt fra slutningen af 1600-tallet havde de været foretrukket af borgerskabet i København. I øvrigt bemærker man, at huset var opført med grundmuret facade, hvilket formentlig var sket af æstetiske eller prestigemæssige grunde. At bygge helt i bin­ dingsværk, der vitterligt var billigere end grundmur, var nemlig tilladt på det tidspunkt Hans Povelsen opførte sin gård.14 Kun kort tid boede bygherren i dette hus, thi da Hans Povelsen i 1 742 afhændede ejendommen til skomager Rasmus Sørensen Ør­ trup, meddeltes det i skødet, at ejendommen nu bestod »af 4 fag til gaden og 5 fag baghus, 4 etager højt med 10 jernkakkelovne«.15 Grundigere besked om den foretagne forandring får vi i en taksa­ tion fra 1750.10 Det fremgår af denne, at det kun er forhuset, der er forhøjet med 1 etage, mens baghuset er uforandret med 2 etager og kvist. Om forhuset ved ombygningen er blevet forsynet med den nuværende frontespice over hele husets bredde oplyses der intet om. Dette kan indicere, at den ikke har været der, idet kvisten på baghuset udtrykkeligt nævnes. På den anden side er det vanskeligt at se nogen fornuft i at tilføje kvisten på et senere tidspunkt, idet boligarealet ikke ville blive forøget nævneværdigt. I 1750 var Rasmus Sørensen Ørtrup afgået ved døden, og ejen­ dommen overgik til skomager Hans Brondelsen Schiller.1 ' Schiller boede på torvet indtil 1784, og i hans tid fik Gråbrødretorv 13 sit nu­ værende udseende, hvilket fremgår af to taksationer fra 1784, som Schillers efterfølger, skoleholder Lorents Lassen, fik udfærdiget.ls Det fremgår af disse taksationer, at forhuset stod uforandret siden beskrivelsen af ejendommen i 1742. Dog bemærker man, at det 4-

216