HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

F A M I L I E N W Ü R G E R ger den ældre havde i mange år haft fælles handel med Bremer, og adskillige regnskaber »af importante summer« havde været dem imellem. Efter Würgers død var der oprettet tre »instrumenter«, to i 1 661 og det tredje i 1667, hvoraf det fremgik, at Würgers ar­ vinger skyldte Bremer en anselig sum, som brødrene skulle betale i terminer med deres svoger magister Buck som kautionist. Joachim Würger havde rigtigt præsteret første termin, men Bremer havde rejst indvendinger af formel art. Statskollegiet fandt ikke Bremers ophævelser beføjede, og følgen blev et kongebrev, der i hovedsagen gav Würger ret.44 Hermed var striden dog ingenlunde til ende. Endnu 1669 og 1674 stredes man om det udlagte gods, og siden førte Bremers enke kampen videre.45 Langt mere interessant end selve den langtrukne trætte, som vi ikke skal komme nærmere ind på, er naturligvis det lys den kaster over de forudgående begivenheder og forhold. Kompagniskabet forklarer vel i nogen grad Heinrich Würgers foretagsomhed og større kapacitet end de andre dansk-engagerede lübeckeres. Forret­ ningerne lå i et andet plan, hvilket understregedes ved, at sagen mellem Würgers arvinger og Bremer i modsætning til almindelige arvestridigheder behandledes som et politisk anliggende, på rege­ ringsplan. Grunden hertil var, at Bremers indlæg ledsagedes af en henvendelse fra den svenske til den danske regering. I denne hen­ vendelse kaldes Bremer »vor tro tjener og faktor«, og i betragtning af våbenhandelens relativt exclusive karakter og vor viden om den mangeårige kontakt mellem Bremer og Würger er det vel næppe for dristigt at ville identificere Heinrich Bremer med den købmand i Lübeck af samme navn, der i 1630’rne stod i forbindelse med den berømte svensk-nederlandske handelsfyrste Louis de Geer bl.a. m.h.t. våbenhandel.46 Heinrich Bremers forbindelse med oberst Richard peger i samme retning, og rimeligvis må man også tro, at

! 9

o*

Made with