HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

G R Å B R Ø D R E T O R V 13 niveau, medens den mod vest, omtrent fra den nuværende dør­ åbning regnet, havde et brat fald, således at der her kun var 2 å 3 skifter bevaret. Længst mod vest i skakten afdækkedes hjørnet af denne mur, hvorved det kunne fastslås, at den står i forbindelse med murværket under trappehuset og hegnsmuren, og herved danner sydgavl i bygningen gengivet på figur 3. Den uregelmæssige mur i skakt IIF s nordside hvilede som nævnt på et naturstensfundament, dog bortset fra hjørnet, som hvilede på et dybereliggende murværk med retning skråt ind under den højereliggende mur og med overfladen 3,69 m over daglig vande. For at få plads til den uregelmæssige murs hjørne var den dybere­ liggende mur gennemhugget på et stykke. I betragtning af over­ fladens niveau, murværkets karakter - på store partier dækket af mørtelflader - samt den skråtløbende retning, er der ikke tvivl om at denne dybereliggende mur hører til gårdspladsens sydlige murfirkant og danner sydmur i denne. Østmuren i den sydlige mur­ firkant har altså ikke været ført igennem til skakt IIF s østlige ende, men har bøjet af inde under det nuværende baghus’ formur, hvor den må have sit hjørne, således som det er angivet på figur 4. Det middelalderlige murkompleks i gården til Gråbrødretorv 13 (fig. 4) hører til grundens aller ældste bebyggelse. Set på baggrund af H. U. Ramsings redegørelse for Gråbrødreklostrets grunde, hvor­ under også det nuværende matr. nr. 105 hører, og deres udbre­ delse,3 er der næppe tvivl om, at det er i forbindelse med det nu længst forsvundne kloster man skal søge de omtalte bygningers op­ rindelse. Efterretningerne om Gråbrødreklostrets bygninger stammer ho­ vedsagelig fra nogle få, ret sene dokumenter, som alle er affattet i forbindelse med klostrets opløsning i begyndelsen af det 16. år­ hundrede. Ud fra disse lader det sig fastslå, at klostrets hovedbyg­ ninger har dannet et firefløjet kompleks med kirken som nordfløj.4

205