HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

K N U D L I E B G O T T O G R O B E R T E G E V A N G ovenfor anførte in mente må man glædes over hver detalje af det gamle Københavns historie og topografi, det lykkes at kaste lys over. Endelig kan man håbe, at de iagttagelser, der ved denne lejlighed blev gjort, ved senere undersøgelser kan glide ind i en større sam­ menhæng. I Blandt restaurerings- og ombygningsarbejderne på ejendommen Gråbrødretorv 1 3 var især uddybningen og piloteringen af kældrene samt fjernelsen af latrinkulen i gården af betydning for de arkæo­ logiske undersøgelser, som i perioden juni-august 1968 gennem­ førtes af Nationalmuseet.1 Gravningerne indledtes på den ca. 5,3 X 5 m store gårdsplads, som mod nord begrænses af forhuset, mod syd af baghuset. I vest det træklædte trappehus og mod øst en hegnsmur til »slippen« mellem Gråbrødretorv nr. 1 1 og 13 (jfr. fig. 1) . Gårdspladsens niveau lå ved udgravningens begyndelse ca. 6 m over daglig vande, hvilket vil sige 40 cm over torvets gadeniveau. Det høje niveau er fremkommet ved opfyldning, hovedsagelig i forbindelse med de nuværende bygningers opførelse. Fylden bestod af bygningsaffald, teglstensbrokker, murgrus, lerblandet sand og tiloversblevne bygningsmaterialer. Løsfund, som kridtpibefragmen­ ter, vinduesglas og fajance, daterer fyldlaget til det 18. århundrede. Det næsten 2,5 m tykke og i sin sammensætning ganske homo­ gene fyldlag dækkede et 8-10 cm tykt, sort brandlag, som synes at have dækket størstedelen af det undersøgte område. I brandlaget var bevaret dele af en brolægning bestående af håndstore strand­ sten, lagt i et gulgrønt lerlag af ca. 15 cm tykkelse. Brolægningen og brandlaget stod i forbindelse med et uregelmæssigt murværk opført

2 0 0