HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

J O H A N J Ø R G E N S E N end blomstrende. Også familien Würger fik dette at mærke. Alle­ rede nogle få måneder efter at skødet var blevet udstedt, klagede Joachim over, at godset, der lå i Stiernholm len i Sydøstjylland ved Horsens, og som han havde modtaget ubeset og i god tro, ved nær­ mere eftersyn slet ikke svarede til prisen, hvorfor han bad om moderation. Året efter fulgte en ny klage, denne gang fra begge brødre, hvori de hævdede, at de med besvær havde fået godset besat med bønder, tildels fra andre egne, og at det skyldtes deres egne kreditorers kristelige medlidenhed, at »vi unge folk« som de kaldte sig, ikke havde måttet gå derfra. Hertil kom vanskeligheder ved at gøre de tilståede rettigheder gældende overfor indflydelses­ rige mænd på stedet som borgmester Oluf Hansen i Horsens —en broder til ærkebiskop Hans Svane - og adelsmanden Knud Bille.41 En anden kontrovers om jordegods i Jylland havde brødrene med deres landsmand Morten Rademacher fra Lübeck, mod hvem de 1669 uden held søgte at få udstedt et kongeligt forbud mod at befatte sig med jordegods i Jylland, førend deres sag mod ham var til ende.42 Langt mere betydningsfuld og for os interessant er dog den langtrukne strid mellem familien Würger og lübeckeren Heinrich Bremer. Det første spor af den er vistnok en kongelig befaling 1663 til undersøgelse af en sag mellem Bremer og en vis oberst Carl Abraham v. Richard om godshandel. Det følgende år nåede denne sag frem til Højesteret, der fandt, at Richard havde oprettet to lov­ lige kontrakter med Bremer om køb af jordegods, og at han skulle holde disse og udlevere skødet.4'1 Bremers godsbesiddelse og penge­ forhold var imidlertid på det nøjeste knyttet til familien Würgers. Dette kom frem 1668, da deres mellemværende blev taget under be­ handling af det fornemste regeringskollegium, Statskollegiet. Dettes betænkning af 3. februar 1668 er meget oplysende. Heinrich Wür-

1 8