HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

A X E L H O L M det også tages i betragtning, at den høje valgretscensus ikke gjorde det sandsynligt, at der skulle være ret mange minoritetsgrupper inden for netop denne kreds af vælgere. Et udtryk herfor er også at de to lister der var opstillet i i . kreds, trods betegnelserne »liberal« og »reaktionær«, socialt set var iden­ tiske (embedsmænd, godsejere og grosserere). At det samme også gjaldt de øvrige valgkredse, bekræftes bl.a. af en artikel i Dag­ bladet, der med overskriften »Rigsrådsstatistik« beskæftiger sig med det samlede rigsråds sammensætning.28 Bladet har også fundet ud af, at der i rigsrådet sad n excellencer ( i. rangklasse), 21 var i 2. rangklasse og 18 i 3. rangklasse. Der var altså ikke mindre end 50 af de i alt 80 rigsråder, der var »hoffähige«. Helt rangløse var kun 17, men »nogle af disse var dog riddere og dannebrogsmænd«. En nærmere teoretisk vurdering af den Andræ’ske forholdstals­ valgmåde og en sammenligning med de andre forholdstalsvalg­ måder, der er fremkommet, f.eks. den d’Hondt’ske, den Sainte- Lagues’ske falder uden for emnet her.29 Den Andræ’ske valglov af 1855 havde ligesom den fællesforfat­ ning, den var knyttet til, som vi foran så, en kort levetid. Den blev kun anvendt en eneste gang, ved valget i 1856. Noget andet er, at princippet om. forholdstalsvalg efter den Andræ’ske metode senere blev anvendt ved de indirekte valg af 1866-grundlovens landsting, en ordning som Andræ dog absolut ikke bifaldt. Den nærmere om­ tale heraf30 falder dog uden for denne artikel, der kun har skullet beskæftige sig med nogle betragtninger over det i bogstaveligste forstand enestående rigsrådsvalg i 1856 - enestående både i rela­ tion til valgmåde og valgretscensus-som den fundne kasse stemme­ sedler i Stadsarkivet har givet anledning til.

196