HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

R I G S R Å D S V A L G E T 1 8 5 6 § 24 om valg ved halv kvotient måtte bringes til anvendelse. Her­ ved opnåede grev Holstein valg som nr. 6, idet han efter udstreg­ ningen af sine forgængere sammen med sine egne stemmer må have opnået et stemmetal på mindst 197. Da alle stemmesedler nu var gennemgået og man stadig mang­ lede at få valgt 1 mand, måtte § 25 bringes i anvendelse. Der blev foretaget en fornyet optælling af samtlige afgivne stemmer og her­ ved opnåede nr. 4 på liste B, Madvig, flest stemmer og var dermed valgt som nr. 7. Der kunne godt opstilles flere statistiske beregninger og betragt­ ninger på basis af tabel 3, men det skønnes ikke umagen værd, for i virkeligheden var det jo ikke noget særlig spændende resultat, der opnåedes ved valget i 1. rigsrådsvalgkreds i 1856. Der var kun »op­ stillet« to lister, og da den ene fik lidt flere stemmer end den anden, de to topkandidater fik henholdsvis 1089 og 10 15 stemmer, er det særdeles naturligt at den ene fik 4 mand og den anden 3 mand. Det kan også udtrykkes som Dagbladet gjorde det i en artikel efter valget, hvor det hedder: »Som det synes, have altså stemmesedlerne efter den reaktionære valgliste været i majoritet, men for øvrigt står partiet temmelig lige, idet der fra hver side er sat 3 kandidater gennem foruden Andræ, som findes på begge lister«. Dette sidste forhold må i høj grad have svækket den principielle stillingtagen for og imod de to lister, og det prægede også Andræs egen stemme­ afgivning, se stemmesedlen s. 177. Bortset fra at et rent flertalsvalg ville have givet den ene liste, formentlig liste A, alle mandaterne, kan man ikke af valget erfare noget særlig interessant om den An- dræ’ske forholdstalsvalgmåde. Denne kommer først til sin ret, når der er opstillet flere forskellige lister, således at forskellige minorite­ ter som foran nævnt gennem den særlige valgmetode kan opnå at blive repræsenteret. Men ved en vurdering af 1856-valget må

13 *

195