HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

R I G S R Å D S V A L G E T 1 8 5 6 kan det ikke siges, der var. Ligesom på rigsdagen var man mest optaget af selve den nye forfatnings princip: den meget lidt demo­ kratiske helstatsforfatning. Valglovens nærmere regler og selve den nye afstemningsmåde beskæftigede man sig ikke særlig meget med, og de udtalelser der kom, vidner om, at man lige så lidt som på rigsdagen rigtig forstod det nye system, der, som Grundtvig havde udtrykt det, nærmest opfattedes som en art tallotteri. Som et udtryk for det her sagte skriver f.eks. Berlingske Tidende den 9. januar 1856: »Da vi nu ved mangfoldige lejligheder have anført, at der hos de allerfleste hersker den største uvidenhed om beskaffenheden af valgsystemet til rigsrådsvalgene, hvilket finder sin naturlige for­ klaring deri, at dette valgsystem både er ganske nyt og ejendomme­ ligt og i sig selv noget kompliceret, skulle vi søge at give en kort og fattelig fremstilling af dette system«. Derefter følger en oversigt over, hvorledes rigsrådet skulle vælges, og der peges på to vigtige ting, nemlig dels på nødvendigheden af at vælgerne slutter sig sammen i fraktioner og dels på at disse fraktioner ikke alene må stemme på de samme mænd, men at de skal stemme på dem i en bestemt orden. En liste opstillet af grundejerne var den første, der blev publi­ ceret for 1. valgkreds, og at disse kom først, vakte nogen bitterhed hos redaktionen af Fædrelandet, der 12. januar 1856 skriver: »Dersom de national-konstitutionelle eller for at bruge en kortere og ældre betegnelse de liberale vælgere vil sætte noget igennem ved det nærforestående rigsrådsvalg her på Sjælland, så gælder det nu, med opofrelse af alle individuelle ønsker at holde trofast sammen; thi det lader sig ikke nægte, reaktionen er denne gang kommet os noget i forkøbet. Grundejerforeningens adelige ledere have i egne høj- og velbårne personer kolporteret deres kandidatliste omkring i Sjællands købstæder og vistnok også på landet; greverne og ba­ ronerne have nedladt sig under borgernes beskedne tag, og det er 187

Made with