HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

A X E L H O L M anføres nogle smagsprøver på, hvad Poul Andræ refererer af uden­ landske kommentarer. Den mand, som mere end andre var skyld i, at Andræ’s opfindelse blev kendt i udlandet og at hans paternitet blev anerkendt, var en legationssekretær ved det engelske gesandt­ skab i København Robert Lytton, senere vicekonge i Indien. I en indberetning til sin regering i juli 1863 skrev han, efter at have gjort rede for 1855-valgloven, at »hvilke end virkningerne af loven måtte blive, er dens blotte tilværelse en af de mærkeligste begiven­ heder i de repræsentative institutioners historie«.24 Lyttons ind­ beretning, der blev publiceret i England, medførte det betydnings­ fulde, at mens man hidtil uden for Danmarks grænser havde anset englænderen Thomas Hare for opfinderen af forholdstalsvalg­ måden (han havde foreslået systemet i nogle brochurer i 1857 og 1859), så blev det nu fastslået og internationalt anerkendt, at det var C. G. Andræ, der havde førsteretten som opfinder. En fransk forfatter, Prevost-Paradol, har udtalt: »Betragtet overfor det herskende majoritetssystem er forholdstalsvalgmåden et lige så indlysende og næsten lige så betydningsfuldt fremskridt som anvendelsen af dampen er bleven det for industrielle formål«25, og den engelske filosof og statsretslærer Stuart Miil har om forholds­ talsvalgmåden udtalt, at »så fuldkommen realiserer dette system tanken om hvad en repræsentativ regering bør være, at netop dets fuldkommenhed står i vejen for dets fremgang«.26 At systemet ikke straks blev anerkendt i Danmark skyldes for­ uden dets måske ikke umiddelbare forståelighed vist for en stor del at det var kædet sammen med en meget udemokratisk helstatsfor­ fatning og med den høje valgretscensus, der i og for sig er valg­ måden uvedkommende. Efter dette referat af valglovens regler og det lille sidespring til udlandet skal vi vende tilbage til, hvorledes selve valget forløb i København. Nogen større debat i datidens presse om selve valget 186