HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

R I G S R Å D S V A L G E T 1 8 5 6 sindrig, at den langt overgår min forstand, men jeg vedkender mig, at i mine øjne er den kun pudsig, for mine øjne er den et tallotteri, og som jeg mener et spil på første bestemte udtræk, som ellers ag­ tedes for det mest forvovne«.20 Kun matematikeren, professor Adolph Steen forstod, karakteristisk nok, at vurdere valgmetoden positivt. Heri var Tscherning i og for sig enig, men han mente »ikke den var brugbar nu, fordi vi ikke var modne til den«.21 Fra Andræ’s side foreligger der ingen udtalelser om valgloven i rigsdagen i 1855, ^ørst 1 ^ 6 3 og 1866 fandt han i forbindelse med de daværende forfatningsreformer anledning til at imødegå for­ skellige misforståelser om hans valgmetode. Det bør nævnes, at han under forhandlingerne i rigsrådet i november 1863 om lovforslaget om den nye valglov til Novemberforfatningens rigsråd meget stærkt kritiserede 1855-loven og betegnede denne som højst ufuldkommen og ufuldstændig. Særlig kritiserede han, at landet var blevet ind­ delt i valgkredse, dermed var nemlig den ret, som alle vælgere i hele landet skulle have til at slutte sig sammen i grupper blevet stærkt begrænset. Han var ligeledes principielt modstander af reg­ lerne i valglovens §§ 24 og 25 om hvorledes der skulle forholdes, når det ikke kunne opnås at få det forudbestemte antal kandidater valgt med fuld kvotient. Han ville foretrække et »flydende« antal mandater, alle valgt med fuld kvotient.22 Den, der måtte ønske yderligere oplysninger om den Andræ’ske forholdstalsvalgmådes tilblivelse og dens modtagelse både i den danske offentlighed og blandt udenlandske skribenter, henvises til den af C. G. Andræ’s søn, Poul Andræ, udgivne over 300 sider store bog: Andræ og hans Opfindelse Forholdstalsvalgmaaden, 2. forøgede udgave, København 1907.23 Et udførligere referat af Poul Andræ’s store bog falder uden for denne artikels rammer, men da spørgsmålet om Andræ’s patemitet til forholdstalsvalgmåden har været noget omdebatteret, skal her

1 8 5