HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

A X E L H O L M nævnte forestilling hedder det vedrørende de ovenfor citerede pa­ ragraffer blot: »Valgmåden (§§ 18-27). Den valgmåde, som her er bragt i forslag, er vel ikke lidet afvigende fra den, der i almin­ delighed benyttes, og den vil måske ved første øjekast synes noget indviklet og kunstig, men den vil ved nærmere overvejelse findes ganske simpel og naturlig, og det er ministeriets overbevisning at netop gennem denne valgmåde, der aldeles fjerner ethvert majori­ tetstyranni, og giver enhver politisk anskuelse, der har vundet nogen mere betydende tilslutning, udsigt til at blive repræsenteret, vil en rolig og besindig udviklingsgang og en mere almindelig tilfredshed med forfatningen bedst kunne sikres«. Disse mere almindelige bemærkninger siger jo ikke meget til nærmere forklaring af lovparagraffernes indhold. Da Andræ som minister forelagde lovforslaget for det kongevalgte rigsråd, har han formentlig givet en nærmere kommentar til forslaget, men hvad han sagde, ved vi ikke, for dels foregik forhandlingerne for lukkede døre, så der ikke findes avisreferater, og dels, hvad der er værre, brændte begge eksemplarerne af forhandlingsprotokollen ved Chri­ stiansborg slots brand i 1884. Det vides dog fra Poul Andræ’s nedenfor nævnte bog, at Andræ på flere punkter var utilfreds med den udformning valgloven fik. I rigsdagens folketing og landsting var der i forbindelse med beslutningen om at indskrænke Junigrundloven til kongerigets særlige anliggender nogen debat om de nye love, men denne debat drejede sig naturligt nok for det meste om selve forfatningsloven, rigsrådets forfatningsretlige stilling m.v. Vedrørende valgloven in­ teresserede man sig mest for den høje valgretscensus. Om selve valgmetoden faldt der kun få og spredte bemærkninger, der vidner om at den endnu ikke var blevet rigtig forstået. Bemærkningerne gik for det meste ud på at metoden var »kompliceret«, »kunstig«, »snurrig« eller som Grundtvig sagde: »Den nye valgmetode er så 184