HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

R I G S R Å D S V A L G E T 1 8 5 6 var der kun 2 1 1 eller 1 pct. af hele gruppen, der havde valgret. I København, hvor disse erhverv fortrinsvis forekommer, havde dog 3^2 pct. valgret. Af fag, der var forholdsvis pænt repræsenteret, skal nævnes håndværksmestre inden for byggebranchen, bagerme­ stre, bryggere og brændevinsbrændere. De der levede af handel og omsætning var som helhed bedre repræsenteret, idet der i hele valgkredsen var ca. 1 1 pct., der havde valgret. A f specielle erhverv inden for denne hovedgruppe, der står med større procenttal, kan nævnes grosserere (af Københavns 2 75 grosserere havde de 130 valgret), mæglere og vekselerere samt vinhandlere. A f den gruppe som folketællingen betegner som »ka­ pitalister og de som leve af deres midler« var der i København ca. 14 pct. og i kredsen som helhed ca. 1 1 pct., der havde valgret. Ved vurderingen af de refererede procentandele af forsørgerne inden for de nævnte erhvervsgrupper må vi ikke glemme de er­ hvervsgrupper, der slet ikke eller så godt som ikke var repræsen­ teret blandt vælgerne. Eksempelvis skal nævnes, at der i hele valgkredsen inden for den samlede forsørgergruppe (mænd) fandtes 12.200 husmænd, 24.000 medhjælpere i håndværk og industri og28.000daglejere og arbejds- mænd, der praktisk taget alle var udelukket fra valget til rigsrådet. Hertil kommer så den talstærke tyendeklasse, der også var ude­ lukket fra rigsdagsvalgene. Den stærke kritik mod vælgerkorpsets ensidige sammensætning, der, som vi så, kom til orde ved forfat­ ningsudkastets behandling i folketinget, var ikke uden berettigelse, og valgene resulterede, som vi senere skal se, i et meget ensidigt sammensat rigsråd. Men foruden ved den høje valgretscensus er 1855-forfatningen og den dertil hørende valglov som sagt historisk betydningsfuld ved for første gang at praktisere den Andræ’ske for­ holdstalsvalgmåde.

181