HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

A X E L H O L M sig forvisset om, at det var valgbestyrelsen vitterligt, at deres skatter og afgifter oversteg 200 rd., alene behøvede i anmeldelsen at be­ tegne den pågældende ejendom. Tilsvarende bestemmelser gjaldt for de »embedsmænd, pensionister, besiddere af pengefideikom- misser, større kapitalister og andre sådanne som ligeledes kunne holde sig forvisset om, at det er distriktets valgbestyrelse vitterligt, at deres indtægt overstiger 1200 rd.«. Andre, der ikke på samme måde kunne være forvissede om valgbestyrelsens kendskab til deres økonomiske forhold, måtte dog være indstillede på at skulle afgive de fornødne oplysninger, og til dette formål var der i vejledningen givet forslag til nogle skemaer. Valglisterne affattedes således, at de foruden oplysninger om navn, stilling og alder også indeholdt oplysning om, hvorvidt valg­ berettigelsen var støttet på skatteydelse eller på indtægt (se ill. s. 17 5 ). Fremlæggelsen af valglisterne til almindeligt eftersyn for beboerne og deres endelige godkendelse af distriktsvalgbestyrelsen skete principielt efter samme regler som nu. Antallet af valgkredse var for hele monarkiet i valgloven fastsat til 9, nemlig 3 for kongeriget og 5 for Slesvig samt Holsten. De tre kredse i kongeriget var 1. kreds, Sjællands stift, som skulle vælge 7 medlemmer af rigsrådet, 2. kreds, Lolland-Falster og Fyns stif­ ter, 3 medlemmer og 3. kreds, Nørrejylland, 7 medlemmer. For hver valgkreds skulle der dannes en valgbestyrelse bestående af for­ mand og 4 andre medlemmer, alle udnævnt af kongen, der lige­ ledes bestemte valgstedet. Dette skete ved kgl. resolution af 8. de­ cember 1855 og for 1. valgkreds’ vedkommende blev valgstedet København og valgbestyrelsens formand blev stadens overpræsi­ dent, Michael Lange. Ved kgl. åbent brev af 8. januar 1856 blev de umiddelbare valg til rigsrådet fastsat til at afholdes mandag den 1 1 . februar. Kunne valghandlingen ikke tilendebringes denne dag, fortsattes de føl-

1 7 4