HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

A X E L H O L M har tydet på noget sådant, »men man må erindre, at der også kun er gået nogle få år og, hvad der er vigtigere, der har været en tvang i forholdenes magt, så at de kræfter, de onde kræfter, siger jeg - for ikke at bruge ordet »instinkter« - ikke har kunnet komme til at røre sig. Men menneskene er ikke anderledes i Danmark end andre steder«. Neergaard føjer til: »Bangs ord vakte megen indignation, og det var visselig ikke dem, som beredte vejen for den ny forfat­ ning«.7 Det kunne være fristende at fordybe sig endnu mere i folke- tingets debat om det brud med 1849-grundlovens principper som 1855-forfatningen var udtryk for, men vi må tilbage til reglerne for rigsrådets dannelse. A f de 30 medlemmer, der skulle vælges ved umiddelbare valg, skulle de 17 vælges i kongeriget, de 5 i Slesvig og de 8 i Holsten. De nærmere bestemmelser for valgenes udførelse skulle fastsættes i valgloven, og denne udstedtes samme dag som forfatningsloven med titlen: Foreløbig lov angående valgene til rigsrådet. En ud­ førligere redegørelse for denne valglov falder uden for denne ar­ tikels rammer, der væsentlig vil beskæftige sig med de to emner som den nævnte opdukkede kasse stemmesedler har givet anledning til, nemlig 1) betydningen af den høje valgretscensus, således som denne lader sig aflæse i vælgertallet, sat i forhold til det samlede antal mænd inden for de forskellige alders- og erhvervsgrupper i 1. rigsrådsvalgkreds, Sjællands stift, og 2) valgresultatet således som dette fremkom ved den allerførste anvendelse af den Andræ’ske forholdstalsvalgmåde på de afgivne stemmer i ovennævnte valg­ kreds. Valgret og vælgertal Valglovens første paragraffer giver nærmere regler om bereg­ ningen af enten det afgiftsbeløb på 200 rd. i direkte skat til stat og

1 7 2