HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

R I G S R Å D S V A L G E T 1 8 5 6 I forestillingen til kongen tilføjes også et argument af udenrigs­ politisk karakter, idet det hedder, at de forud for Januarkund­ gørelsen førte diplomatiske forhandlinger »synes at opfordre D. Maj. til ved indførelsen af fællesforfatningen at foretrække et mere begrænset valgsystem end det, som er lagt til grund i loven af 5. juni 1849«/’ Som foran nævnt var den høje valgretscensus den største anstødssten for folketingets tilslutning til fællesforfatningen. Særlig skarpe var udtalelserne fra /. A. Hansen og A. F. Tscher- ning, denne sidste udtalte bl. a., at grundlovens »inderste essens er politisk lighed for undersåtterne i landet, og grundvæsenet af, hvad der her er os forelagt er genindførelse af den mest skærende og skarpeste politiske ulighed«. Forfatningen ville aldrig kunne vinde styrke, thi »styrken ligger i at dens majoritet har styrke og at dens flertal er landets flertal«, men der vil fremkomme en absolut mod­ sætning mellem »det store folk som står udenfor og det lille folk, som man prøver på at gøre til et politisk folk«.GOgså Carl Ploug talte imod den skarpe census og fremhævede »hvilken uforholds­ mæssig indflydelse embedsstanden ville få ved valgene, og dens afhængighed af regeringen gjorde det netop ganske utilrådeligt at give den særlige politiske privilegier«. Ministrene måtte naturligt nok forsvare fællesforfatningen. I Neergaards ofte citerede værk skriver han, at premierminister P. G. Bang rettede det kraftigste angreb på den almindelige stemmeret som siden grundlovens gi- velse er hørt i nogen dansk rigsdag og priste udkastets valgsystem som et i sig selv fyldestgørende og retfærdigt. De klasser hvem valg­ retten skulle forbeholdes var dem, der havde virket mest for landets udvikling, »når I overlader dem at vælge, så ville de sende mænd, som ville tjene friheden med bedre evne«. Skulle fællesforfatningen bygges på et demokratisk repræsentationssystem, ville snart alle andre klasser blive forurettede til fordel for almuen. Man ville måske, fortsatte han, sige, at rigsdagens handlemåde hidtil ikke 171