HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

A X E L H O L M melser var selvsagt baseret på forfatningsloven, og det er derfor na­ turligt først at se på de bestemmelser i denne, der omhandler rigs­ rådets dannelse. Rigsrådet skulle bestå af 80 medlemmer, deraf skulle de 20 udpeges af kongen, 30 vælges af landsdelenes repræ­ sentative forsamlinger, altså ved middelbare valg (fordelt således, at den danske rigsdag valgte 18, den slesvigske stænderforsamling 5, den holstenske 6 og det lauenborgske ridder- og landskab 1 med­ lem), og 30 vælges ved umiddelbare valg. Det er alene disse umid­ delbare valg, vi her vil beskæftige os med. Valgbar var enhver uberygtet mand, som havde indfødsret og som var fyldt sit 25. år, med mindre han var ude af rådighed over sit bo. Her var der altså ikke tale om nogen skatte- eller indtægts­ census. Dette var derimod tilfældet med hensyn til valgretten, idet det bestemtes at valgret tilkom enhver, der var valgbar og som i det sidste år havde svaret i direkte skat til staten eller kommunen 200 rd., eller godtgjort at have en ren årlig indtægt af 1200 rd. Som begrundelse for denne, som vi senere skal se meget virk­ ningsfulde begrænsning af valgretten, anføres det i »den aller­ underdanigste forestilling«4 til kongen med udkastet til fællesfor­ fatningen »at ministeriet har troet at burde fastholde at et lige antal medlemmer vælges umiddelbart og derhos med en begræns­ ning af valgretten til de betydeligere statsborgere, som kunne for­ modes at have en selvstændig stilling og friere bedømmelse af fædrelandets forhold«. Det hedder endvidere, at hvis man overlod også dette valg til landsdelenes repræsentationer, »ville valgene udgå på et ensidigt demokratisk grundlag, hvilket valgsystem har vist, at det fører til, at den største del af statens mest intelligente, uafhængige og agtede mænd ikke deltager i folkerepræsentationen, lige så meget fordi de ved et sådant valgsystem bringes til at holde sig tilbage som fordi de ikke kunne blive valgte, når de ville bejle til valget«. 170