HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

R I G S R Å D S V A L G E T 1 8 5 6

sentanter. Rådets myndighed skulle, bortset fra nye skatter og statslån, være af rådgivende art. Denne halvabsolutistiske forfatning vakte stor harme og mod­ stand på rigsdagen, en indstilling, der fik stærk tilslutning hos be­ folkningen ved opløsningsvalget til folketinget 1. december 1854. Omtrent samtidig trådte ministeriet Ørsted tilbage, hvilket vakte glæde, først og fremmest blandt hovedstadens befolkning. I værket »Under Junigrundloven« fortæller N. Neergaard: »En mægtig bølge af sympati og taknemmelighed steg atter Frederik V I I imøde. Efter indbydelse fra Studenterforeningen og de københavnske ar­ bejderforeninger trak adskillige tusinde mennesker med fakler om aftenen den 18. december op til Kristiansborg Slot for at takke kongen, fordi han atter havde sluttet sig til sit folk. Det var en Herrens vejr med storm og snefog, men større folketog havde Kø­ benhavn ikke set siden martsdagene, og mere jublende og vedhol­ dende hurraråb end dem, hvormed kongen blev hilst af den mængde, der fyldte slottets ridebane, var ikke hørt i lange tider«.1 Atter et vidnesbyrd om, at det som så ofte før og siden er i resi­ densstaden København, at der er den mest umiddelbare kontakt mellem statsstyrelsen og folket. Et nyt ministerium under ledelse af P. G. Bang var dannet 12. december og til finansminister udnævntes C. G. Andræ.2 Det nye ministerium var bundet til at bygge på helstaten som en udenrigs­ politisk nødvendighed, men indenrigspolitisk blev udkastet til fællesforfatningen udformet på et mere konstitutionelt grundlag end i Juliforordningen. Dette medførte, at rigsdagen i første om­ gang gik med til den indskrænkning af Junigrundloven, der var en forudsætning for, at den nye fællesforfatning kunne træde i kraft, og i anden omgang under meget store betænkeligheder accepterede regeringens udkast til fællesforfatningen. Dette skete dog kun fordi regeringen bl. a. af hensyn til hertugdømmerne ikke ville gå med

167