HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

A X E L H O L M

rende valglovs forudsætninger og indhold. Da Danmarks forfat­ ningshistorie fra 1849 1866, da vi havde adskillige forfatnings­ reformer omfattende dels hele monarkiet, dels de enkelte lands­ dele, ikke hører til de bedst erindrede afsnit af Danmarkshistorien, vil en lille skematisk repetition måske ikke være upåkrævet. I indledningen til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 hedder det, at kongen, Frederik V II, vedtager grundloven »dog med forbehold af at ordningen af alt, hvad der vedkommer hertug­ dømmet Slesvigs stilling beroer indtil freden er afsluttet«. Forhol­ dene medførte at 1849-grundloven aldrig kom til at gælde for Slesvig, og for kongeriget var den i sin helhed kun gældende indtil 1855 - På grundlag af de forhandlinger, der efter treårskrigens afslut­ ning i 1850 førtes mellem Danmark og udlandet, først og fremmest Østrig og Prøjsen, og som resulterede i at Danmark måtte ind­ villige i, at Slesvig ikke blev knyttet nærmere til Danmark end Holsten, udstedte kongen Januarkundgørelsen af 28. januar 1852, hvorved der dels oprettedes et geheimestatsråd for hele monarkiets fællesanliggender, dels lovedes indførelse af en fællesforfatning for hele monarkiet. Arbejdet med udformningen af en sådan forfat­ ning førte til stor uenighed mellem regeringen og rigsdagen, idet denne ikke ønskede at opgive de rettigheder den netop havde er­ hvervet ved Junigrundloven, førend den havde sikret sig, at den nye forfatning ikke reducerede disse rettigheder mere end højst nødvendigt. Efter at en mand fra enevældens dage, A. S. Ørsted, var blevet premierminister i april 1853, tilspidsedes situationen og uden nogen medvirken fra rigsdagen, altså som en enevoldsakt, udstedte kongen forordningen af 24. juli 1854 om monarkiets fællesanliggender. Der oprettes et rigsråd bestående af 20 konge­ valgte medlemmer og 30 valgte af rigsdagen og hertugdømmernes stænderforsamlinger, men uden direkte af vælgerne valgte repræ­ 166