HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

J. S V A N E - M I K K E L S E N

at udvalget nu måtte gennemgå hele lovforslaget for at få det gjort nogenlunde ensartet ved 3. behandling.233 Udvalget vendte i sine sprogændringsforslag tilbage til det solide udgangspunkt, man havde i den bestående politiordning, så man i hvert fald kunne undgå fornyet kamp mellem anglicismerne og de kernedanske ord, og sindene var nu faldet så meget til ro, at folke­ tinget —og senere landstinget —med overvældende flertal tilsluttede sig denne indstilling. Imens udlagde sprogrenserne varsler i vort ' sprog, i vor dannelse og vor lovgivning om, at landets kultur gik sin snarlige opløsning i møde.234 Et af politilovens hovedafsnit behandlede politiets myndighed og forpligtelser over for befolkningen og i et vist omfang også dennes modsvarende pligter. Enkelte af disse bestemmelser havde stået at læse i tidligere forslag i forbindelse med reformen, men langt de fleste var først dukket op i det lovudkast, der blev forelagt rigsdagen i efteråret 1862. Regler for, hvorledes politiet skulle forholde sig ved anholdelse, husundersøgelse og forsamlinger af mere eller mindre ordnet eller offentligt tilsnit, altså i nærmeste berøring med offentligheden, havde man følt stærkt påkrævede siden nytårsoptøjerne i 1860, da politiet ubestrideligt overskred grænserne for sin myndighed —en myndighed, der var vagt udformet gennem forskellige ældre be­ stemmelser, som på adskillige punkter harmonerede meget dårligt med befolkningens nyvundne, grundlovsfæstede frihed. Anholdelsesretten udstraktes noget længere end til forbrydere, der blev taget på fersk gerning, og husundersøgelse blev tilladt efter visse regler, som egentlig var i modstrid med grundlovens § 86 om boligens ukrænkelighed, fordi man indså, at politiets virke, hvis forebyggende karakter med rette ansås for mindst lige så vigtig som regulært opklaringsarbejde, ville blive utilladeligt svækket, hvis man

1 4 6