HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

J. S V A N E - M I K K E L S E N føjede den forsigtigt til i betænkningen: medmindre et andet våben skønnes nødvendigt under specielle omstændigheder, og netop dette fik vel borgerrepræsentanterne til rent ud at kræve stokken forbudt én gang for alle. Under den ophidsede diskussion, der fremkaldtes af optøjerne i 1860, brugtes det udtryk, at det gamle politisystem nu havde underskrevet sin egen dødsdom, og fik det ikke gyldighed på alle punkter, så kom det i hvert fald til at gælde for stokken. At man ventede med at indføre staven til 1863, skyldtes kun, at man anså en partiel reform for uheldig og hele tiden håbede på den fuldstændige omorganisations snarlige gennemførelse. Nummereringen og bevæbningen var blandt de ændringer, man håbede kunne medvirke til at skabe den meget omtalte nye ånd, der gerne skulle indfinde sig med politiets nyordning, men især i borgerrepræsentationen kunne man også møde den mere ekstreme opfattelse, at befolkningen lettere ville »glemme«, hvis man gjorde politiet uigenkendeligt ved at kalde det noget helt andet og give det nye uniformer.230 Den opsigtsvækkende røde farve, politifrakkerne havde i 1848, blev rigtignok ændret få år senere, og helt nye uniformsbestemmel­ ser trådte i kraft i 1863, men politidirektøren og hans assistenter, overbetjente og betjente viste sig alligevel at være for indgroede be­ greber til, at man ville lave dem om. De titler, man slog fast i 1863, var derfor ikke dengang udtryk for nogen fornyelse, men det kunne være gået anderledes. Viljen var der, men det kneb alvorligt med at finde passende synonymer. Da betænkningen af 1857 mec^ hensyn til politiets titulatur kørte videre i det gamle spor, efterlyste borgerrepræsentanterne nogle an­ vendelige nye benævnelser, og kommissionen efterkom dette ønske i sin 1860-betænkning, som også på dette punkt byggede på det en­ gelske forbillede: sergenter og konstabler. Det var ikke særlig origi­ nalt, men de vakte almindelig tilfredshed og anvendtes uanfægtet i

1 4 4