HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

J. S V A N E - M I K K E L S E N J. A. Hansens syn på politiets rolle under nytårsoptøjerne i 1860, og deraf hans mening om Bille, har næppe været upåvirket af, at urolighederne havde rod i det overvejende nationalliberale Køben­ havns uvilje mod regeringen Rotwitt, der støttedes af bondeven­ nerne. Modsætningen mellem de to mænd på dette punkt var alle­ rede kommet til udtryk på et møde, som Bondevennernes Selskab arrangerede i København den 13. februar 1860 med det formål at skabe tilslutning til en loyalitetsadresse til kongen. Under diskus­ sionen herom, som prægedes af en »loyal Aand«, beklagedes mis­ bruget af pressen, der havde pisket stemningen hos pøbelen op, og enkelte af Dagbladets artikler betegnedes som næsten oprørsskrifter. På dette tidspunkt gjorde J. A. Hansen forsamlingen opmærksom på, at Bille var til stede (formodentlig i rent journalistisk hensigt), og mange tog nu ordet, deriblandt J. A. Hansen selv, for formeligt at overfalde Bille. Dennes gentagne forsøg på at forsvare sig blev hver gang mødt med latter og hyssen, så han til sidst måtte forlade mødet.210 Angrebet på Bille i folketinget blev fulgt op af Tscherning, som imidlertid også havde nogle mere relevante indvendinger mod det foreliggende lovforslag. Men ind imellem dukkede nogle typiske, tschemingske synspunkter op: han forstod således ikke, hvorfor man for fremtiden skulle undgå ansættelse af betjente, som var hidsige og kunne blive grove og heftige under deres tjeneste - tværtimod blev flegmatikere kun fede og uduelige med årene !211 Bille replicerede, at når de mænd, der ellers så fortjenstfuldt altid forsvarede menigmand mod myndighedernes embedsmisbrug, god­ tog hovedstadspolitiets misgreb, måtte det skyldes, at de skadelidte var københavnere og ikke tilhørte den hæderlige danske bonde­ stand. Dette faldt J. A. Hansen i den grad for brystet, at han be­ sværede sig over, at tingets formand havde tilladt den slags insinua­

1 3 8