HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

K Ø B E N H A V N S P O L I T I Under lovforslagets behandling i folketinget fulgte Bille som ordfører for det nationalliberale parti de synspunkter op, han havde ført frem i sin egenskab af redaktør af Dagbladet, og som havde gjort ham til politiets absolut hårdeste kritiker. I erkendelse af, at udkastet kun var en skal om den egentlige kerne, en ny vedtægt for Københavns politi, tog han fat på en systematisk opremsning af det gældende politisystems fejl og mangler og en næsten historisk gennemgang af dets myndighedsmisbrug. Under stadig henvisning til de forbilledlige engelske tilstande gjorde Bille rede for tidligere omorganisationsforslag - sikkert velmente, men alligevel mangel­ fulde - for at ende med en omtale af det foreliggende udkast, som han kritiserede på adskillige punkter, men til slut anbefalede varmt. Og havde man først politireformen, kunne man bagefter tage fat på en reform af befolkningens opfattelse af og holdning over for politiet.20S Blandt bondevennerne var begejstringen for lovforslaget meget beskeden, selv om man anerkendte nødvendigheden af en reform og derfor for så vidt gik ind for det. Stærkere end de mere saglige indvendinger virkede et voldsomt angreb på Bille og hans journali­ stiske virksomhed, som J. A. Hansen følte sig foranlediget til at fremsætte fra folketingets talerstol. Han kunne ikke indse, at det netop var anvendelsen af politimagten, der gjorde en omordning påkrævet, og han mente, at man havde gjort politiet uret i 1860. Skulle der skrides ind, var der ikke tid til komplimenter, og havde enkelte betjente end optrådt forkert, så lå hovedparten af skylden dog hos pøbelen, også den finere pøbel, og den del af pressen, der opmuntrede optøjerne og endog opdigtede noveller for at holde uroen vedlige. Med hensyn til lovforslaget var visse dele af det et tydeligt bevis på, hvor galt det gik, når folk efter et kort ophold i udlandet ville overføre fremmede begreber på hjemlige forhold."0,)

T37