HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

J. S V A N E - M I K K E L S E N terne. Ved denne rationelle inddeling kunne der skæres ned på mandskabet, især da en ny ånd hos myndighederne sikkert ville gøre det meget lettere at oprette et frivilligt borgerkorps, som kunne træde til om nødvendigt. På den måde ville en tilfredsstillende om­ organisation af politiet være økonomisk gennemførlig.116 Disse synspunkter blev fulgt op af Dagbladet, som over 2 numre bragte en stor artikel »Om Politivilkaarligheden og Midlerne imod den«.111 Heri rettedes et kraftigt angreb på betjentenes op­ førsel i almindelighed og anvendelsen af politistokken i særdeleshed, og man pegede på det ofte fremhævede mønster, de ideale engelske tilstande, med rolige og høflige betjente, hvis mindste misgreb over for befolkningen altid straffedes hårdt. Desværre var man her­ hjemme værgeløs over for politiet, idet lovgivningen tillagde be­ tjente og vægtere, men ikke de forulempede selv, fuld troværdighed som vidner. Meldte man sig med en klage, risikerede man i stedet at blive dømt for fornærmelser mod politiet, og det havde fået en jurist til at opstille den særegne forbrydelseskategori: at få prygl af en vægter! Artiklens forfatter gik stærkt ind for, at de gældende love herom ændredes, for de stammede alle fra enevældens tid og søgte ved de mest barbariske straffebestemmelser at give politiet den størst mu­ lige magt og ukrænkelighed. Samtidig kunne man passende se nærmere på en skarpere adskillelse af politi- og domsmyndighed, som var stærkt påkrævet, idet politiet udøvede en alt for betydelig dømmende myndighed ved de parodiske »forlig«, det ofte indgik med anklagede. I øvrigt bifaldtes Fædrelandets krav om bortfald af juridisk eksamen som kvalifikation til politiembedsmandsstillin­ gerne, og man kunne også godt tænke sig både en adskillelse i et forbryder- og et ordenspoliti og oprettelsen af et borgerkorps, hvis dette kun skulle træde i funktion i ekstraordinære tilfælde.178

1 2 4