HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

J. S V A N E - M I K K E L S E N Det var rigtigt, og Dagbladet måtte oplyse, »hvad Læsere med nogen æsthetisk Dannelse vistnok af sig selv ville have gjættet, at dette Brev fra en norsk Dame ikke var en Virkelighed, men en Fiktion, en æsthetisk Form«, som imidlertid var bygget over en tidligere refereret, virkelig hændelse. Brevet skulle vise udlandets syn på danske forhold og var i øvrigt skrevet af »en af vore mest yndede Novelleforfattere«, der måtte have været meget uheldig, hvis hensigten ikke havde været tydelig for enhver.1 '0 Hvor velment forsøget måske end var, så var det dog ikke særlig klogt at bringe en opdigtet vidneforklaring mellem alle de sande, og bladets modstandere forsømte heller ikke at udnytte chancen. Berlingske Tidende angreb i en leder meget voldsomt denne blan­ ding af »Sandhed og Løgn« som upassende og farlig i en tid med ophidsede gemytter,1 '1 og herefter var det kun alt for let at bringe den norske dame i erindring eller at hentyde til Dagbladets forbin­ delse med den yndede novelleforfatter, når der skulle pilles ved sandfærdigheden af avisens øvrige oplysninger. De konservative blade antydede også drillende, at Dagbladet i virkeligheden var blevet holdt for nar med historien om den norske dame, men for at skjule dette nu var nødt til i stedet at indrømme, at det havde villet vildlede læserne,1 '2 og triumfen var fuldkommen, da Ber­ lingske Tidende kunne meddele, at brevets forfatter havde været på redaktionen og fortalt, at han selv ikke havde næret tvivl om sagens rigtighed, og at Dagbladets redaktør havde optaget brevet »fuld­ kommen bona fide«.173 På Dagbladet fulgte man med stigende irritation modstandernes udnyttelse af historien, som man naturligvis helst så glemt så hurtigt som muligt, men over for beskyldningen for at have kastet sig i »Usandhedens Scylla« for at undgå »Mystificationens Charyb- dis«174 blev man dog nødt til at lade den norske dame optræde en sidste gang. Ledsaget af et angreb på de politivenlige blade bragte

1 2 2

Made with