HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

J. S V A N E - M I K K E L S E N en skammelig Maade vover at kalde dem«, pøbeloptøjerne.160 De nationalliberale blade offentliggjorde mange eksempler på politiets næsten systematiske brutalitet over for såvel urostiftere som uskyl­ dige, der mere eller mindre tilfældigt havde opholdt sig, hvor der var optøjer eller såmænd blot betjente eller vægtere i nærheden. Og ifølge vidneforklaringerne fortsattes den hensynsløse behand­ ling i rigt mål efter en eventuel arrestation på politikammeret og i arresten, hvor flere fik lov at tilbringe adskillige timer under da­ tidens særdeles ubehagelige forhold, der understregedes af det pres på kapaciteten, som de mange arrestationer under urolighederne bevirkede. Nogle sad i arresten for længe uden at komme i grund­ lovsforhør, mange måtte vedtage en bøde for dog at slippe ud, flere kunne dårligt nok få at vide, hvori anklagen bestod, og agt- værdige damer af det bedre borgerskab var en besvimelse nær af sindsbevægelse over overhovedet at være blevet »sat fast«.161 Der er ingen tvivl om, at en stor del af den københavnske be­ folkning trods udbredt bekymring over de voldsomme uroligheder fandt myndighedernes optræden utålelig, og materialet mod politiet var så righoldigt, at der var rigelig baggrund for den nationallibe­ rale presses skriverier. Det faldt tydeligt nok de konservative aviser vanskeligt at etablere et effektivt forsvar mod de heftige angreb, og alt for ofte lod de sig nøje med postulater om grov bagvaskelse, usandhed og tomme fraser,162 mens deres modstandere beskyldte dem for i servil skinhellighed at forsvare alt bestående, ligegyldigt hvad, for så at sparke til det, når det endelig var faldet.163 Som regel forsøgte højrepressen at hænge sig i Dagbladets un­ dertiden lidt kraftige sprogbrug, og takket være dette blads journa­ listiske iver lykkedes det ind imellem modstanderne at finde over­ drivelser eller ligefrem unøjagtigheder, som ved en tilstrækkelig ironisk og ensidig behandling kunne bidrage til at give det et odiøst skær af upålidelighed.164 Nytårsurolighederne blev sat i bås

1 2 0

Made with