HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

J. S V A N E - M I K K E L S E N mod gentagelse af den slags »tumultuariske og forbryderiske Hand­ linger«. Al uordentlig sammenstimlen og larm på gaden blev ud­ trykkelig forbudt, og da eventuelle nysgerrige kun opmuntrede uro­ stifterne og øgede uordenen, anmodedes også de om at holde sig borte. Børn, læredrenge og tyende skulle holdes inde efter mørkets frembrud, og reglerne om al beværtnings ophør senest kl. 23 skulle overholdes. Ro og orden ville om nødvendigt blive opretholdt med magt, og man kunne takke sig selv for eventuelle ubehageligheder, hvis man ikke rettede sig efter denne advarsel. Til slut opfordredes alle fredselskende borgere til at støtte politiet, så der igen kunne blive sikkerhed og ro i byen.102 Det er muligt, at denne proklamation i første omgang mod sin hensigt virkede som en udfordring, for gadeoptøjerne samme aften antog et hidtil uset omfang. Til gengæld blev de også de sidste i den kæde af uroligheder, der tog sin begyndelse nytårsaften, for politiet gjorde sit bedste for at efterleve morgenens bekendtgørelse, og med hjælp fra en deling husarer lykkedes det i løbet af aftenen at kvæle oprørsstemningen ganske effektivt. Der blev uddelt drøje hug af et godt hjerte og arresteret en del uroelementer, deriblandt efter sigende også nogle af »den bedre Klasse«,1“3 og hermed er­ kendte den slagne part sit nederlag. Nogle dage senere spredtes ganske vist ved anonyme breve det rygte i byen, at det skulle gå løs igen med fornyet styrke. Pressen tog skarpt afstand fra disse forlydender, hvis ophavsmænd aldrig blev opdaget.154 Men de har næppe, som rygtet ville vide, tilhørt »et Reactionsparti af den høiere Klasse«, som ønskede at skabe de­ monstrationer for at vise udlandet, »at det danske Folk ikke er modent til Friheden«; hertil skulle høre selveste udenrigsministeren, baron C. F. Blixen Finecke.1““ Det blev dog ved truslerne, og siden var byen rolig. Som et lille efterspil kunne politidirektøren meddele i bladene, at i alt nogle og 118