HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

J. S V A N E - M I K K E L S E N inden opholdt sig på slottet, svirrede de mest utrolige rygter i Kø­ benhavn, og branden blev naturligvis også udlagt som et tegn på grevinde Danners ulykkebringende indflydelse. Plakater mod hende og Berling sagdes at være opslået på gadehjørnerne, men også po­ litiet kendte dem dog kun som et rygte,135 og anonyme breve og blotte forlydender antydede en demonstration på Christiansborg slotsplads nytårsaften. Politiet fulgte naturligvis opmærksomt denne udvikling, men kunne ikke gribe ind mod de ukendte urostiftere. Da urolighederne imidlertid syntes at skulle kulminere nytårsaften, forberedte man sig i det stille på lidt af hvert, selv om politidirektør Bræstrup ikke ventede, at der ville ske noget »af alvorlig Natur«, fordi den oppo­ sitionelle bevægelse tilsyneladende manglede ledere, som vovede at tage risikoen ved at træde offentligt frem. I løbet af nytårsaftensdag spredtes rundt i København nyheden om, at kammerherre Berling havde nedlagt sine hofstillinger dagen før, sandsynligvis ikke mindst p.g.a. den ophidsede folkestemning, og den havde øjensynligt en meget beroligende virkning.136 Men det var alligevel for sent til, at udviklingen lod sig standse. Som venteligt var der nytårsaften mange mennesker på gaden, og alene de vedholdende rygter om usædvanlige begivenheder var nok til at skabe disse. En flok, som på sin tilsyneladende tilfældige og planløse færd gennem den indre bys gader voksede sig større og større, satte pludselig kursen mod Slotsholmen og Christiansborg, hvor kongen og grevinde Danner opholdt sig. At inspirationen her­ til kom fra de foregående dages intense rygtekampagne, kan næppe betvivles, men nu viste det sig til gengæld også, at bevægelsen ikke længere kunne leve på en stemning, men krævede handling og der­ for savnede ledere, som Bræstrup havde påpeget. På Slotsholmen blev mængden, der talte 6-800 mennesker, tyde­ ligt grebet af usikkerhed og gik i stå, mens alle under hujen og 114

Made with