HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

J. S V A N E - M I K K E L S E N Mængde«.130 Forsamlingen udtrykte endvidere håbet om, at politi­ reformen uden yderligere forsinkelse kunne sættes i værk den i. april 1859. Håbet kunne synes berettiget, men tiden gik med forhandlinger mellem stat og kommune om tilvejebringelse af det økonomiske grundlag for reformens gennemførelse. Sidst på efteråret 1859 kørte man uhjælpeligt fast, og kommunalbestyrelsen så sig nødsaget til at bede justitsministeriet tage under overvejelse, om man ikke kunne opnå en hensigtsmæssig forbedring af både dag- og natpolitiet på en mindre bekostelig måde.131 At slække på kravene ved at være tilfreds med et lidt mindre mandskab i første omgang, fordi det derved var lettere at liste en reform igennem, var netop det råd, Bræstrups ven og kollega, politimester Morgenstierne i Christiania gav Bræstrup, der med op­ rigtig beklagelse så den påtænkte reform gå i vasken. Hans ærlige vilje kan ikke betvivles, og mens planerne nu måtte hvile for en stund, måtte han nøjes med at glæde sig over de opmuntrende bulletiner, Morgenstierne skrev om den omordning af politiet i Christiania, som var blevet foretaget i 1858, bl.a. med Bræstrup som en værdifuld rådgiver. Patruljesystemet var glimrende, gaderne var nu renere, der var næsten ingen slagsmål, flere forbrydere blev pågrebet, og det gik fint med at undvære vægterne, selv om der selvfølgelig var nogle, »som nu finder Vægtersangen den yndigste Musik . . . . men dette er da naturligviis kun enkelte Malcontenter og nogle gamle Jomfruer«.132 VI. Nytårsoptøjerne i 1860. Selv om planerne om en nyordning af Københavns politi led et alvorligt havari i slutningen af 1859, skulle der komme ny og frisk vind i sejlene, før man anede det. Årsagen var en række voldsomme 112