HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

K Ø B E N H A V N S P O L I T I tage fat på reorganisationen af politiet, når der oven i købet forelå et så fortræffeligt forarbejde. Der var ingen mening i, at denne plan ligesom flere tidligere skulle løbe ud i sandet, for selv om politidirektør Bræstrup var en dygtig mand og politiet ikke mere et politisk redskab som under det forrige ministerium (ministeriet Ørsted), var en reform stadig hårdt tiltrængt, og der var ingen undskyldning for at vente, når selv politiets ledelse helhjertet støt­ tede sagen. Den anslåede økonomiske byrde kunne måske give an­ ledning til overvejelser, men justitsministeriets tøven var alligevel påfaldende. Dagbladet kunne til dels tilslutte sig den politiker, der for nylig havde sagt, at udviklingen i Danmark foregik i spring, men der blev til gengæld altid taget et forsvarligt langt tilløb, og ofte var et lille puf i rette øjeblik og på rette sted nødvendigt, hvis tilløbet overhovedet skulle resultere i et spring.128 Om Dagbladets utilslørede opfordring ligefrem kom til at virke som det lille puf i rette tid, er vel tvivlsomt, men hen på efteråret 1858 kom der i hvert fald atter skred i tingene. Borgerrepræsen­ tationen fik kommissionsbetænkningen til behandling, og de 2 møder i september-oktober blev begge overværet af en talstærk tilhørerskare, især bestående af politiets embedsmænd og betjente, der interesserede fulgte de timelange forhandlinger.129 Det lykkedes stort set forsamlingen at nå til enighed om prin­ cipiel tilslutning til kommissionens forslag, men forinden havde man drøftet mange ændringsforslag af mere eller mindre væsentlig karakter. Der luftedes mange teorier om, at man for at sikre sig et nyt politi med en bedre ånd end i det gamle måtte afskaffe mest muligt af mindelserne om fortiden, indføre nye uniformer, nye ka­ sketter, nye benævnelser for politiets personale osv., men man nøjedes dog med at kræve stokken utvetydigt forbudt én gang for alle, for »hvad der gav det engelske Politi saa stor Støtte hos Publi­ kum, var, at det stod rolig og værgeløst mellem en raa og kaad

i n