HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

J. S V A N E - M I K K E L S E N Den politik, som ministeriet Ørsted udstak, måtte politidirektør Bræstrup naturligvis følge, da han jo var direkte underordnet ju­ stitsministeren i den til enhver tid siddende regering, men der er næppe tvivl om, at han som gammel, erfaren embedsmand i en betroet stilling i vid udstrækning kunne handle efter personlig konduite, især når ministeriets politiske anskuelser tillod det at betragte ham som en loyal og ligesindet medarbejder. Det har sikkert ikke været Bræstrup ukært at følge den ørstedske linie over for den politiske udfoldelse i datidens København, for hans egne sympatier var velkendte; de afslørede sig i hans embedshandlinger, og man kan i dag af hans brevveksling se, hvor vanskeligt han fandt det at acceptere de nye tider,122 selv om man ikke kan frakende ham en vis form for tilpasningsevne. Dertil var han trods alt for begavet. Nu er der vel ikke meget, som tyder på, at Bræstrups fingre ligefrem kløede efter at lade bambusstokken danse, som Dagbladet mente,123 tværtimod så han utvivlsomt gerne et dygtigt og tal­ stærkt politi, som kunne klare sin opgave og endda fare med lempe, men som leder af Københavns politi måtte han finde sig i at være skydeskive for den liberale bevægelses kritik og satire. Selv om han personligt respekteredes i alle lejre for sin overordentlige dyg­ tighed og anerkendte humanisme, kunne det ikke undgås, at han samtidig opfattedes som inkarnationen af den onde ånd bag den reaktionære kurs, der gjorde politiets stilling i årene efter 1848 stadig mere uholdbar.

V . Nye reformplaner. I 1857 indførtes gasbelysning i København, og da vægterkorp­ set hermed stilledes til friere disposition, forelå nu muligheden for en fuldstændig omordning af hovedstadens politi. Til at tage sagen

1 0 8