HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

J. S V A N E - M I K K E L S E N Bræstrup nogle dokumenter med vink om en sammensværgelse i København med det formål sammen med holstenerne at styrte den danske regering. Planerne viste sig enten at være meget primitive eller rene fantasier.110 Efter 3-årskrigen koncentreredes politiets interesse mere om de socialistiske ideer, der opfattedes som højst revolutionære, og politi­ direktør Bræstrup brevvekslede i den anledning ivrigt med sine kolleger i de nærmeste udlande. »Vertrauliche Polizeimittheilun- gen«, der udsendtes af politiet i Dresden med 1-3 ugers mellemrum, synes nærmest at have fungeret som internationalt politiorgan, og sammen med Bræstrups korrespondance af mere privat karakter gav det talrige oplysninger om politiske bevægelser i hele Europa, arbejderforeninger i Sverige, slaviske sammenslutninger og andre nationale problemer, kommunistkolonier i det fjerne USA eller så tæt på som i Hamborg osv.11G Fra tid til anden fik denne ret intense virksomhed mere relevant indhold, nemlig når efterlyste eller blot mistænkelige personer lagde vejen om ad København, hvor de holdtes under opsigt, til de forlod landet igen, men stort set synes Danmark at have været et roligt og forholdvis ubetydeligt grænse­ land i forhold til de politiske brændpunkter i Mellemeuropa. Det europæiske politiske liv dannede i øvrigt god grobund for talrige vildskud. Den danske diplomat, Christian Bille, der sendtes som gesandt til det engelske hof den 1. februar 1852, skrev således hjem få måneder senere, at »strax efter min Ankomst hertil blev jeg ligesom enhver ny ankommen Minister bestormet med Angi­ velser af alle Slags eller rettere med Tilbud om saadanne. Trods alle Advarsler, besluttede jeg selv at gaae Skolen igjennem og be­ tale mine Lærepenge for senere at kunne dømme af egen Erfaring. Denne viiste mig snart at saalænge jeg indlod mig paa Forskud af det ene Pund Sterling efter det andet fik jeg en Mængde forblom­ met Snak; men saasnart jeg gjorde nogen positiv beviislig Angivelse

106

Made with